Svar for vi leder efter i 2025-sæsonen
Har Saints overhovedet en quarterback?
Det var den største overskrift og det er den største hovedpine for Saints trænerstab. Der er to spillere på holdet, som kæmper om starterpladsen, men det er virkelig svært at se, at en af dem skulle være svaret på den lange bane.
Spencer Rattler viste ikke højt niveau de gange han fik chancen i 2024 og den meget gamle førsteårsspiller Tyler Shough er nok mest kendt for nogle af de virale videoer, som kom frem fra Combine, hvor han kaster bolden ud i ingenting.
Udover problemer på spillets vigtigste position, så har Saints også en masse problemer med lønloftet – og derfor er holdet også favoritter til at vælge først i årets draft.
Kan Panthers få gang i deres quarterback-receiver kombination?
Adam Thielen… Det er listen af wide receiver, som har krydset 1.000 yards for Panthers siden DJ Moore gjorde det i 2021.
Læs også: Sæsonoptakt – NFC East
Det er tre sæsoner, hvor kun en enkelt receiver har krydset 1.000 yards, og det har han kun gjort en gang.. 1.014 yards i 2023.
Thielen er fyldt 35 år, og kommer næppe over igen. Derfor ligger presset nu på førsteårsspilleren Tetairoa McMillan og sidste års førsterundevalg Xavier Legette. Og så hviler der også en del pres på quarterback Bryce Youngs skuldre – for førstevalget fra 2023 skal til at bevise, at Panthers ikke lavede en fejl, da de valgte Young frem for C.J. Stroud.
Kan Falcons vælte Bucs af pinden?
Tampa Bay Buccaneers er firedobbelte vindere af NFC South – og det vil Falcons gerne have gjort noget ved.
Med et pass rush, som ser meget spændende ud på papiret og en Michael Penix som spillede et par alvorligt gode kampe i sidste sæson, så kan det være nu, at Bucs bliver slået af tronen.
Læs også: Sæsonoptakt: AFC North
Penix overtog i slutningen af 2024-sæsonen, men starter 2025 som holdets quarterback. Her skal han læne sig op ad et stærkt løbeangreb anført af Bijan Robinson og et par dygtige receivere i Drake London og Kyle Pitts – sidstnævnte har ikke fået gang i sin NFL-karriere, men måske Penix er nøglen til dette.
Er Egbuka klar til at være førsteviolin i receiverrummet?
McMillans og Godwins skader gør, at receiverrummet er en smule talenfattigt bag Mike Evans og Emeka Egbuka.
Vi ved præcis hvad vi får med Mike Evans, som sigter efter sin 13. sæson i streg med over 1.000 receiving yards, hvilket vil være rekord i NFL – men Evans er netop fyldt 32, og det betyder, at kroppen ikke er, hvad den har været.
Derfor kan Egbuka få en vigtig rolle i kasteangrebet, hvor han tidligt kan komme til at få masser at lave.
Egbuka kommer fra Ohio State, som har produceret fantastiske receivere som Marvin Harrison Jr, Jaxson Smith-Njigba, Garrett Wilson og Chris Olave i løbet af de seneste fire sæsoner, så der er grund til at være optimist.
Næste side: Vi kommer med vores bud på slutstillingen i NFC South







