Nu er det for alvor Tua Time
Dolphins skal ikke ud at opfinde den dybe tallerken i 2021: de skal bare gøre som i 2020 – bare bedre. Holdet har fundet og udviklet en stærk kerne, anført NFL’s måske bedste secondary. Denne ro omkring den nuværende trup blev også evident, når man ser på deres stille ageren i free agency – en begivenhed, Dolphins ellers er kendte for at deltage i flittigt. Modsat tideligere år, fik man stille og pragmatisk lappet nogle huller i definbasinet, hovedsageligt på angrebet.

Det akkurat missede slutspil i fjor kunne unægteligt tilskrives et impotent Miami-angreb. Der var dog delte meninger om, hvem der var skyld i den manglende potens, hvilket affødte mange spørgsmål og teorier. Manglede Tua det, der skulle til i NFL? Var han ikke sin skade kvit? Var den nu tidligere offensive koordinator Chan Gailey at bebrejde? Var den offensive linje for svag? Manglede de offensive mål dybde og kvalitet? I sidste ende har holdet valgt at opgradere de ovennævnte emner, på nær quarterback. De er i stedet gået all-in på Tua og har forbedret hans arbejdsbetingelser markant, hvorfor det for alvor må siges at være Tua Time.

For at sikre ham og holdet succes, blev den kontraktløse WR, Will Fuller, hentet ind efter en, omend dopingplaget, fantomsæson i Houston, og samtidig har Alabamas Jaylen Waddle fundet vej til Miami via draften. Ydeligere har tilføjelsen af Liam Eichenberg og Greg Little givet den offensive linje nogle hjælp, der dkal øges dens evne til at beskytte Tua.

Ethvert angrebs succes starter på den offensive linje. Her har Dolphins i år og sidste år brugt høje draft-valg. Robert Hunt, Austin Jackson og det senste skud på stammen, Liam Eichenberg skal vise sig at være det, Dolphins draftede dem for. Det i sig selv, vil løfte angrebet.

Med den store statning på Tua hviler dog også et enormt pres på den unge Hawaiianers skuldre. Groft sagt bestemmer hans præstationer i 2021, hvilke af to vidt forskellige scenarier, Tua må finde sig i. Enten cemeterer han sig som holdets franchise QB i mange år fremover, ellers ender han som Josh Rosen 2.0.

Det er på mange måder en hæsblæsende start, Tua har fået på sin NFL-karriere. Først kom han sig efter en frygtelig hofteskade pådraget året forinden, dernæst blev han overraskende udnævt til starter i uge 8, hvorefter han vandt syv af sine ti første kampe. I et par af disse kampe blev han dog bænket, når kampene skulle afgøres, og i uge 17, da en slutsplisplads skulle afhentes i Buffalo, der allerede havde kvalificeret sig, spillede han sin dårligste kamp i sin korte karriere.

Begrænsningen for 2020-udgaven af Dolphins var uden tvivl angrebet. Der er imidertid blevet gjort en del for at få denne op i gear, så et ellers flot setup og talentfuldt mandskab ikke atter misser slutspillet. Det har Tua, ulig sidste år, nu haft en hel off-season til at forberede sig på.

Kan forsvaret leve op til 2020?
Det aggressive Miami-forsvar tog ligaen med storm i 2020. Blitzes og mandsopdæking viste sig effektivt, når man besidder en secondary, der kandiderer til liganes bedste. Selvom forsvaret imponerede, er der måske grund til bekymring. I flere kategorier, blandt andet yards lukket ind per kamp, rangerede Dolphins i midten af feltet. Deres modstanderes angreb havde således ikke store problemer med at rykke bolden mod Dolphins.

Det var imidlertid Miami-defensivens evne til at skabe turnovers, der gjorde udslaget. Intet hold skabte flere end Dolphins’ 29. Det er nu engang desværre således, at en ikke ubestydningsfuld del af turnovers kan tilskrives held, grundet den naturlige tilfældighed involveret. Som ‘the football gods’ ofte vil det, skal forsvaret have samme succes i 2021, skal det derfor formentlig ske på en anden måde – gennem solidt forsvarsspil, der er noget mere pålideligt en turnovers.

Det så længe ud til, at enheden skulle miste sin bedste spiller, Xavien Howard, der ville have forbedret sin kontrakt, trods han havde underskrevet en 4-årig kontrakt på $76 millioner dollar bare to sæsoner forinden. I sidste ende fandt parterne en løsning, og NFL’s interception-konge er atter at finde på Miami-holdkortet i 2021.

På et trade er den tidligere All Pro og Pro Bowler, Benardrick McKinney, tilkommet fra Hjalte Froholdts Houston Texans. For ham måtte man dog slippe Shaq Lawson. Ydeligere nye bekendtskaber på forsvarer er rookie’erne Jevon Holland, S, og Jaelan Phillips, EDGE. Sidstnævnte vil være et populært navn blandt Miami-fans, da han spillede sin college-bold for University of Miami Hurricanes. Jevon Holland skal umiddelbart erstatte Bobby McCain, som man noget overraskende valgte at skille sig af med. Der skulle være spilletid til begge rookies, men man vil formentlig regne med, at især Jaelan Phillips vil bidrage fra uge 1. Han er hentet ind for at løfte Dolphins’ pass rush, der rangerede 21 i fjor.

En anden forbavsende afsked var linebacker, Kyle Van Noy, der ellers var en stor off season-satsning forinden 2020-sæsonen. Det vurderers ikke umiddelbart at være manglende præstationer, der endte hans dage i Miami, men derimod lønloftspekulationer. Som alle andre fejlerede tidligere New England Patriots-emner, firstes man til at sige, vendte Van Noy prompte tilbage til Foxborough.

Det må forventes, at Dolphins-forsvaret igen i 2021 vil være en komptent enhed, der vil volde de fleste angreb problemer. De skal dog nok indstille sig på, at antallet af turnovers vil falde en anelse, hvilket i så fald skal indhentes ved sligagtigt, hårdt forsvarsspil, der gør det sværere for modstanderen at rykke bolden kontinuerligt.

Næste side: Forventet startopstilling – hvem skal hjælpe Tua, og hvor mange ændringer har Miami lavet på forsvaret?