Masser af grund til optimisme omkring forsvaret… og dog

Det er nogle år siden, at Seattles forsvar var blandt ligaens bedste, men ledelsen har fået samlet en meget, meget spændende bagkæde. Sidste år handlede holdet sig til free safety Quandre Diggs, der var en opgradering fra første dag han trådte ind på holdet, nu har man så ovenikøbet hentet den dygtige cornerback Quinton Dunbar og superstjernen, safety Jamal Adams. Adams’ kvaliteter som blitzer, tacklemaskine og leder som safety er uovertruffen, derudover er han også fremragende i opdækningsspiller. Seahawks har fortsat cornerback Shaquill Griffin, der sidste år leverede en sæson af høj klasse efter en meget skuffende sæson to.

Tre Flowers, der er utroligt fysisk og lidt for let at brænde dyb, bliver nok starter tidligt på sæsonen, mens Dunbar skal lære systemet og spille sig på forsvaret. Dertil skal nævnes safety Marquise Blair, der har imponeret i træningslejren som den femte defensive back.

Det giver Seattle et af ligaens mest interessante grupper på et NFL-forsvar i den kommende sæson. Selv om det er alt for tidligt at spå dem samme succes som i de glorværdige dage med Sherman, Thomas og Chancellor, så ser det lovende ud. For første gang i lang tid har Pete Carroll det han elsker mest ved et forsvar, et talentfuldt og disciplineret secondary, der kan tage holdet et skridt videre.

Kan Seattle tvinge quarterbacks i jorden?

Bruce Irvin er tilbage i Seattle og kan blive vigtig for holdet

Bagkæden kan gøre forskellen for Seattle, men Adams og co. skal virkelig levere på et højt niveau, for holdets defensive linje kandiderer til ligaens værste. Holdets pass rush afhænger af aldrende rotationsspillere som Bruce Irvin og Benson Mayowa kombineret med unge umiddelbare skuffelser som LJ Collier og Rasheem Green. Seahawks havde sidste år et af ligaens mindst produktive pass rushes og har sidenhen mistet Jadeveon Clowney og Quinton Jefferson, de klart bedste spillere på linjen. At Jarran Reed og Poona Ford kan agere en solid mur midt på den defensive linje opvejer på ingen måde for kvaliteten på resten af linjeen. Det kan blive den kritiske faktor, for selv om man nok skal få lidt produktivtet ud af Irvin og Mayowa, så er det forvirrende, at holdet ikke betalte den relativt lave pris, som Cowboys gav for Everson Griffin.

Bobby Wagner var ikke helt så dominerende i fjor som de seneste mange år, men leverede stadig en eminent sæson og er holdets defensive leder. Sammen med stabile KJ Wright udgør de rygraden, der skal få kæderne til at passe sammen. Bruce Irvin ligner den tredje linebacker, hvilket betyder, at førsterundevalget Jordyn Brooks må tage til takke med en rotationsrolle. Det er frusterende for både spiller og fans, at et førsterundevalg endnu engang ligner en marginal rotationsspiller i Seattle.

Let Russ Cook

Har man været i nærheden af NFL-Twitter, er man måske stødt på hashtagget #LetRussCook. Seattles offensive filosofi har under Pete Carroll bestået i: at løbe bolden, tage et par dybe skud, men primært at begrænse fejl. Jeg er fortsat stor fan af Carroll, men det er ikke et forhold med ubetinget kærlighed. Den mekaniske tvang af et balanceret angreb med masser af løb og et usundt fokus på at begrænse fejl er forældet. At filosofien er bibeholdt selv efter Russell Wilson har udviklet sig til en af ligaens ypperste quarterbacks, som kan hive det ene mirakuløse spil frem efter det andet, er trist at se som fan.

På trods af, at Wilson nok har det bedste arsenal han nogensinde har haft i Tyler Lockett, DK Metcalf, Greg Olsen og Will Dissly, så bliver det nok stadig til en solid dosis løb med Chris Carson og Carlos Hyde. Carson er en dygtig runningback, der er ufatteligt svær at tackle, men han fumblede en del i fjor, og det kostede Seattle dyrt. Runningbacken gik desuden endnu engang ned med en slem skade. Det skal han rette op på i år.

Will Dissly har vist lovende spil, men skader har
stoppet ham, i år kan blive gennembrudet

Lockett og Metcalf er begge suveræne på dybe bolde, så Seattle håber at Olsen og en rask Dissly kan bidrage med nogle stabile hænder og noget sikkerhed på de kortere og mellemlange ruter. Wilson har været glad for sine tight ends, men helbred er store spørgsmåltegn ved begge de dygtige tight ends. Trods Seattle ikke kaster meget, så er kampen om at blive holdet tredjereceiver spændende. Josh Gordon er blevet hentet tilbage og afventer genindsættelse i ligaen, mens Philip Dorsett er hentet til i free agency. Fælles for dem er en eksplosiv fart i benene, hvilket gør det tydeligt, at Seahawks fortsat vil satse på Russell Wilsons sublime dybe kast.

Lavvande på den offensive linje kan blive et problem

For at Wilson skal kunne slippe kanonarmen løs, har han dog brug for noget beskyttelse. Den offensive linje er fortsat et problemfelt i Seattle, men i år er der forandringer at spore. Man har endelig skilt sig af med Germain Ifedi, en følelse, der næsten hamler op med en Super Bowl-sejr. Brandon Shell er ikke en meget bedre spiller, men får væsentligt færre straffe imod sig. Guard Damien Lewis er en sjælden rookie, der får ros fra Pete Carroll og har været starter fra dag ét, hvilket er et meget lovende tegn.

Det største problem er, at holdets solide venstre tackle Duane Brown er blevet 35 år, har døjet med skader og dybden bag ham er ikke-eksisterende. Det bliver derfor nok endnu en sæson, hvor Russell Wilson skal løbe rundt i panik de fleste søndage.

Det er svært at se Seattle falde helt igennem, men de er også svære at blive kloge på. Talentmassen på dele af forsvaret er enormt, men den defensive linje er på papiret skræmmende, og ikke på den gode måde. Angrebets potentiale er skyhøjt, men filosofien og den offensive linje kan blive en kæp i hjulet på Seahawks-fans’ ønsker. Seattle bør være med i kampen om slutspilspladser og mere til, men mange ting skal falde på plads, hvis holdet skal vinde deres anden Super Bowl.