
Seattle Seahawks har forlænget aftalen med den store defensive tackle Jarran Reed, som de valgte i anden runde af 2016-draften.
Seattle Seahawks og Jarran Reed har indgået en treårig kontraktforlængelse, som potentielt kan indbringe den 191 centimeter høje og knap 140 kilo tunge defensive tackle i omegnen af 172 mio. danske kroner ($25 mio.).
Kontraktforlængelsen er den seneste i en perlerække af store nyheder fra Seattle. Seahawks har også forlænget aftalen med linebacker Ernest Jones og så har de hentet Sam Darnold ind som afløser for Geno Smith.
Læs også: Seahawks henter Sam Darnold
Jarran Reed er efterhånden ved at udvikle sig til lidt af en klubspiller. Reed har spillet 114 grundspilskampe for Seahawks, hvori han har leveret 293 tacklinger og 33 sacks. Derudover har Reed også spillet en sæson i Kansas City og i Green Bay.
Den 32-årige defensive tackle, som møder Hjalte Froholdt to gange om året, præsterede også ganske solidt i 2024-sæsonen. Jarran Reed leverede 4,5 sacks og 15 quarterback-pressures. Derudover skabt Reed pres på modstandernes quarterback på 12,9 procent af sine defensive spil, pr. TruMedia.
Foruden sine bundsolide præstationer på grønsværen, så bliver Jarran Reed også regnet blandt de vigtigste spillere i Seahawks’ omklædningsrum. Cheftræner Mike Macdonald fremhævede også Reed på sit pressemøde ved NFL Combine, samt at han håbede på en kontraktforlængelse. Nu er Macdonalds ønske gået i opfyldelse.
Læs også: Seahawks forlænger med Ernest Jones








