Sygdom plager Steelers' forberedelser

0

Som om en udebanekamp om AFC-mesterskabet i New England mod Tom Bradys Patriots ikke er uoverkommeligt nok, så er Steelers’ spillertrup i skrivende stund hårdt ramt af sygdom.


Der er tale om en slem influenza, som har plaget Mike Tomlins forberedelser i løbet af ugens løb. Tight end Ladarius Green missede torsdagens træning som følge af sygdommen, mens wide receiver Darrius Heyward-Bey og fire øvrige spillere sad ude i onsdags.
Ydermere beretter receiver Cobi Hamilton, at hele 15 personer inden for Steelers’ facilitet er sygemeldte og dermed har måtte melde fra i løbet af ugens sessioner. Mike Tomlin forholdte sig også til problemet på sit pressemøde: “Jeg er bare taknemmelig for, at jeg ikke er blevet ramt” jokede Tomlin, før han fortsatte: “Vi vil ikke bruge disse omstændigheder som en undskyldning. Vi skal nok være kampklar, og sygdom er desværre normalt i denne del af sæsonen.”
Tomlins reaktion forhindrede dog ikke et ramaskrig i Pittsburgh, da også holdets offensive katalysator, Le’Veon Bell, også missede gårsdagens træningssession. Den energiske Steelers-cheftræner har efterfølgende meddelt, at Bell ikke døjer med sygdom, samt at hans fravær ikke vil spille ind i hans kampstatus på søndag.