Du vil ikke se en mere absurd afslutning resten af året. Efter en kamp præget af to dårligt spillende angreb blev kampen afgjort på det måske værste onside-kick i NFLs historie.

Sjældent har to angreb kombineret for så dårlig football. Det meste af kampen var kampen et studie i dårligt angrebsfootball, og efter et special-teams touchdown af Ravens så kampen færdig ud. Steelers kæmpede sig dog tilbage i kampen, men på det sidste desperate onside-kick leverede de NFLs måske værste onside-kick i historien. Se bare her.

Ravens scorede i første quarter et 95 yards touchdown, da Mike Wallace brød løs efter et kort kast. Herefter kunne ingen af angrebene dog få gang i spillet. Ravens øgede til 10-0 kort inden pausen på et langt field goal, og i tredje quarter øgede de til 13-0 efter en Roethlisberger interception.

Big Ben var nemlig tilbage for Steelers efter en skade, men quarterbacken spillede absolut forfærdeligt i de første tre quarters. Ravens kom også foran 21-0 inden Big Ben vågnede, da de blokerede et punt og returnerede bolden til end-zone. Først med ryggen mod muren og ca. 10 minutter igen nåede Steelers ind på Ravens’ banehalvdel, og på det tidspunkt havde de stadig under 100 yards på angrebet.

Her scorede Steelers først et touchdown til Antonio Brown, og efter mere dårligt angreb fra Ravens kunne Steelers’ have bragt seriøs spænding i kampen, men Sammie Coates kunne ikke gribe bolden helt fri i endzone med tre minutter igen. I stedet måtte Steelers vente, til der var ca. 50 sekunder igen med at reducere.

Herefter var onside-kick sidste desperate chance for Steelers, men som du kan se øverst i artiklen, gik det ikke just som forventet. Med det pinlige spil som afslutning på kampen overtager Ravens nu førstepladsen i AFC North med en record på 4-4.