Pittsburgh Steelers har taget konsekvensen af LeVeon Bells manglende vilje til at underskrive sit franchise tag og har nu sat runningbacken til salg.

LeVeon Bell er måske NFLs bedste runningback. Han er i hvert fald den mest unikke, men en løbestil, tålmodighed og acceleration som ingen anen i ligaen. Ikke desto mindre vil Steelers nu skille sig af med med den 26-årige superstjerne.

Bell vil gerne have en langvarig kontrakt med en høj signingbonus og omkring 17 millioner dollars (110 milllioner kr.) i årsløn. Det har Steelers meldt klart ud, at det kommer ikke til at ske, og har i stedet sat deres franchise tag på Bell, som dermed er låst til klubben.

Flere klubber har henvendt sig til Steelers for at høre på den eksplosive spiller, og nu er Steelers også selv begyndt at ringe rundt til interesserede klubber for at tilbyde en handel.

Ifølge lokale journalister er Steelers dog ude efter en ganske høj pris for Bell og er interesseret i såvel spillere som draft picks.

NFLs transfervindue lukker d. 30. oktober, så skal Steelers have en handel igennem, skal de til at have fart på. Ifølge NFL Networkjournalisten Ian Rapoport vil Pittsburgh gerne have både en god spiller og et andet runde valg i næste års NFL draft for Bell.

Indtil videre har ingen hold bidt på krogen, og lykkes det ikke at komme af med ham, får vi højst sandsynligt en situation, hvor Bell underskriver sin franchise tag kontrakt til omkring 14,5 millioner dollars for ét år. Det beløb skal dog divideres med med 16 for at finde det beløb værdien nedskrives med hver uge Bell bliver væk. Sagt med andre ord mister han hver uge 906.000 dollars eller ca. 6 millioner kroner.