Wide receiver JuJu Smith-Schuster drømmer om at spille i Pittsburgh Steelers hele sin karriere. Han bliver free agent i marts.

Pittsburgh Steelers risikerer at miste wide receiver JuJu Smith-Schuster, der er fri på markedet, når free agency officielt begynder den 17. marts.

Men der er måske håb for Steelers, da den 25-årige playmaker tilsyneladende foretrækker at fortsætte – og afslutte – karrieren i Pittsburgh Steelers, der valgte ham i anden runde af 2017-draften. Det fortæller Smith-Schuster i et interview med TMZ:

“Til syvende og sidst ønsker jeg at have mit eftermæle i Pittsburgh og gå på pension dér. Jeg har ikke lyst til at forlade klubben. Jeg er Pittsburgh for livet,” siger JuJu Smith-Schuster.

Læs også: Bucs overvejer Brady-forlængelse

Det store spørgsmål er så, om JuJu er villig til at acceptere en holdvenlig aftale til en lidt mindre pose penge i Steelers, end han kan få andre steder. AFC North-klubbens økonomiske situation gør det svært for dem at finde plads til den unge receiver i truppen.

Las Vegas Raiders og New York Jets er blandt de hold, som meldes varme på JuJu Smith-Schuster.