Steelers’ super-menneske, James Harrison, trodser igen alderen, og melder sig klar til 2017-sæsonen.

Således tyder det på, at AFC North og resten af NFL igen må bekymre sig om at beskytte sine quarterbacks mod den frygtindgydende pass-rusher i 2017. Hovedpersonen selv var i hvert fald yderst optimistisk omkring sin fremtid i ligaen efter nattens nederlag i AFC-mesterskabskampen mod New England Patriots:
“Jeg er ikke færdig endnu.” – så kort og præcist blev det netop sagt af James Harrison til de fremmødte reportere i Steelers’ omklædningsrum.


Den tidligere Kent State-spiller gik i sin tid undraftet, og har således kæmpet med modgang siden sin NFL-indtrædelse. Ydermere blev Harrison degraderet et hav af gange til holdets træningstrup, og han har dermed gentagende gange bevist, at han er i stand til at slå det uoverkommelige. I en alder af 38 år ser alderdommen ud til at blive James Harrisons næste og sidste modstander; for han har allerede slået sit navn fast i NFL og især blandt ligaens quarterbacks.
James Harrison noterede sig fem sacks og tre turnovers i 2016-grundspillet, mens det blev til 2,5 sacks og en enkelt forceret fumble i slutspillet.