
Den tidligere Falcons-cheftræner, Arthur Smith, forlader NFL til fordel for college football, hvor han skal være offensiv koordinator for Ohio State.
Det prestigefyldte football college Ohio State har ansat Arthur Smith som sin nye offensive koordinator.
Arthur Smith forlader NFL efter, at han har tilbragt sine seneste to år som offensiv koordinator for Pittsburgh Steelers.
Det stod imidlertid hurtigt klart, at Smith skulle søge nye græsgange i 2026, da Mike Tomlin forlod Steelers efter slutspilsnederlaget til Houston Texans.
Pittsburgh Steelers har sidenhen ansat Mike McCarthy som ny cheftræner, og McCarthy har gjort det klart, at han ønsker at sætte sin egen trænerstab.
Hos Ohio State skal Arthur Smith være med til at videreudvikle én af de mest lovende receivere i nutidens college football. Det er Jeremiah Smith, som senest greb 87 bolde for 1.243 yards og 12 touchdowns i 2025-sæsonen.
Derudover råder Ohio State over Heisman-finalisten Julian Sayin på quarterback-positionen. Tilsammen bør Arthur Smith have rigeligt med talent i sit våbenarsenal.
Arthur Smith har tidligere fungeret som cheftræner for Atlanta Falcons og offensiv koordinator for Tennessee Titans.








