Den tredobbelte Pro Bowl cornerback Joe Haden går efter 12 sæsoner på pension som Cleveland Brown.

Joe Haden spillede hele sin karriere i AFC North for både Cleveland Browns og Pittsburgh Steelers, hvor størstedelen af karrieren blev tilbragt i Cleveland. Joe Haden offentliggjorde dermed sin pension som NFL-spiller blot én dag før netop Browns og Steelers skal mødes i denne rundes torsdagskamp.

Joe Haden blev draftet som nr. syv overall i 2010, og havde en stærk rookie sæson med hele seks interceptions. Han nåede at blive udnævnt til to pro bowls i sin tid for Browns, hvor han ofte var det store lyspunkt på et ellers svagt mandskab gemme 10’erne. Haden spillede for Browns i syv sæsoner inden han blev fritstillet i 2017, hvorefter han hurtigt blev samlet op af divisionsrivalen Pittsburgh Steelers. I sin tid for Steelers nåede Haden også en Pro Bowl udtagelse i 2019.

Joe Haden startede 148 ud af 158 kampe i sin karriere, hvor han opnåede 29 interceptions, to touchdowns, syv forcerede fumbles, tre sacks og 615 tacklinger.