
Som noget helt nyt spiller alle automatisk med om præmierne i NFL Picks. Dermed behøver du ikke at have penge op af lommen, hvis du vil have fingrene i en af de gevinster, de bedste belønnes med.
Traditionen tro er der NFL Picks, så du kan krydre din sæson med en dyst mod vennerne. Men alt er ikke som det gamle, og der er noget at glæde sig over, hvis du er med. Nu spiller alle tilmeldte gratis med om præmierne. Du behøver dermed ikke at skulle betal for at kunne vinde en præmie i spillet.
Det kan godt betale sig at sætte sine picks hver uge da der som altid er noget at spille om hver weekend. Philips er præmiepartner, og de leverer en masse produkter fra deres lys-serie Hue, som du kan få fingrene i, hvis du vinder en runde. Der er lækkert læsestof, hvis du bliver toer i en af ugerne. Så belønnes du med den helt nye bog “Touchdown – 100 år med NFL” fra forlaget Momenta, hvor du kan lære meget mere om ligaens forunderlige historie.
Vinderen i den samlede stilling, når spillet er slut bliver forkælet med en pakke med flere flotte Hue-produkter, så du kan komme godt i gang derhjemme. Det er før set, at vindere er kommet fra baghjul til sidst, så der er god grund til at spille med hele sæsonen igennem.
I NFL Picks er der oprettet et nyt møntsystem. Med mønter kan man købe boosters, der kan hjælpe dig i spillet og så kan du også bruge dem på at oprette private ligaer.
Den første spilleuge i NFL er prøverunde, og spillet starter, når Browns og Bengals mødes natten fredag d. 18. september kl. 02.20. Held og lykke i sæsonen.








