Det var lidt af et chok for alle fans af Kansas City Chiefs, da Patrick Mahomes lå i smerte på græsset torsdag nat dansk tid.

Skaden kom efter et sneak på 4. down i kampen mod Denver Broncos, og det stod hurigt klart, at det var ganske alvorligt.

Den unge quarterback kunne ikke rejse sig og rystede på hovedet, da holdkammerater ville hjælpe ham op.

De seneste meldinger er opløftende. Mahomes har en lædering af ledbånd i højre knæ og knæskallen har forskubbet sig. Der er altså ikke tale om en korsbåndsskade, og dermed er der begrundet håb om, at Mahomes er tilbage indenfor få uger.

Lige så grumt det var at se Mahomes blive skadet, lige så slemt var det, at se ham få sat knæskallen på plads igen på sidelinjen.

Heldigvis kunne Patrick Mahomes gå fra banen ved egen kraft, men vendte ikke tilbage til kampen.

Chiefs vandt kampen over Broncos med 30-6 og scorede 20 point uden deres superstjerne quarterback, mens forsvaret holdt nullet i de 50 minutter, efter han gik ud.

Se også: Video: Alle highlights fra Chiefs – Broncos
Læs også: Potentiel katastrofe for Chiefs. Mahomes ude med knæskade.