Sæsonen var ikke startet, før den sluttede for Giants-linebackeren Jarrad Davis. Giants har sat Davis på injured reserve, og han kan derfor ikke spille for Giants i den kommende sæson.

Det tidligere førsterundevalg for Detroit Lions Jarrad Davis kommer ikke i kamp for Giants i den kommende sæson. Davis var under kniven i sommers i forbindelse med en knæskade, og det er helingsprocessen, som holder ham ude i 2023. Det skriver Field Yates fra ESPN.

Det var Pat Leonard fra Daily News, som første gang skrev om Davis operation. Leonards nyhed kom den 11. juli, hvilket betyder, at Davis er gået lang tid siden afslutningen på sidste sæson, inden der er truffet beslutning om en operation.

Det fremgår ikke, hvad operationen omfattede og eller hvorfor operationen er foretaget.

Davis kom til Giants i slutningen af 2022-sæsonen og nåede at spille en enkelt kamp i grundspillet samt to i slutspillet. Her blev det til 18 tacklinger i de 165 snaps, som han spillede.

Det er Davis sidste sæson hos Giants, og Davis er free agent, når ligaåret slutter i marts.