Tennessee Titans har valgt at fyre deres sportsdirektør Jon Robinson. I hans sted overtager Ryan Cowden, som indtil nu har haft rollen som vicedirektør for spillerpersonalet.

Jon Robinson har været sportsdirektør hos Titans siden

Nyheden blev først bragt af Ian Rapoport og Tom Pelissero og kort efter kom en udtalelse fra Titans-ejeren Amy Adams.

“Siden jeg blev ejer i 2015, har mit mål været at hæve standarden for, hvad der forventes i alle facetter af vores organisation,” siger Amy Adams Strunk.

“Jeg mener, at vi har gjort betydelige fremskridt både på og uden for banen gennem investeringer i lederskab, personale og nye idéer. Disse fremskridt omfatter kernen i vores virksomhed, selve fodboldholdet, som regelmæssigt evalueres både ud fra resultater (sejre og nederlag) og holdopbygning. Jeg er stolt af det, vi har opnået i mine otte sæsoner som ejer, men jeg mener, at der er mere at gøre og højere ambitioner at opfylde.

“Jeg vil gerne takke Jon for hans dedikerede arbejde med at sætte denne organisation på en opadgående bane, og jeg ønsker ham og hans familie det bedste.”

Jon Robinson nåede at være sportsdirektør for Titans næsten syv år, og han fik så sent som en februar en kontraktforlængelse. Den holdt dog kun knap ti måneder, inden Titans ophævede samarbejdet.

I de syv år har Titans vundet 66 kampe og tabt 43, hvilket er niendebedst i ligaen siden Robinson trådte til – Holdet har derfor ikke været dårlige under Robinsons ledelse.

Men der har været en del missere for Robinson, og det har i sidste ende kostet ham jobbet.

Fyringen kommer få dage efter, at den tidligere Titans-stjerne-receiver A.J. Brown nedlagde Titans med otte grebne bolde for 119 yards og to touchdowns i Tennessees 10-35-nederlag til Philadelphia. Brown og Titans-ledelsen var i en kontraktstrid, som førte til en draft-day handel med Eagles.

Titans har vundet syv af deres 12 kampe i år Titans, men det er i høj grad takket være head coach Mike Vrabel og hans stab.

Titans har forfremmet Ryan Cowden, som overtager ansvaret resten af sæsonen.