NFL har for nyligt meddelt holdene, at startende med Scouting Combine 2023, vil de enkelte hold kun byde ind på at afholde begivenheden. Efter 35 år i Indianapolis, kan Scouting Combine derfor få et nyt hjem.

Scouting Combine blev afholdt for første gang i 1982 i Tampa Bay, da en centralisering af hele talentarbejdet gjorde det nemmere for spillere og hold at evaluere. Før Scouting Combine skulle spillerne mødes individuelt med de hold, som havde interesse i at drafte dem eller kaste røgslør efter konkurrenterne.

Det var et kæmpe administrativt bøvl, som man fik ordnet ved at samle alle spillerne og alle holdene i én by.

Efter et par korte visitter i New Orleans og Arizona, rykkede Scouting Combine permanent til Indianapolis i 1987.

Permanent indtil nu.

Holdene er nemlig blevet informeret om, at afholdelsen af Scouting Combine vil blive sendt i udbud blandt holdene.

Læs mere: NFL 101 – Hvad er Scouting Combine?

Derfor kan næste års Scouting Combine meget vel være den sidste af sin slags i Indianapolis – For der vil uden tvivl være stor efterspørgsel på arrangementet fra de andre hold