New Orleans Saints har forstærket forsvaret med den alsidige linebacker Kwon Alexander. I bytte sender Louisiana-klubben et femtedundevalg og Kiko Alonso til guldgraverne i San Francisco.

Da San Francisco 49ers og Kwon Alexander i marts 2019 blev enige om en fireårig, 54 millioner dollar kontrakt, havde begge parter formentlig håbet på et længere og mere succesfyldt samarbejde. Skader og andet betyder nu, at Alexander, med kun 13 kampe i den regulære sæson på sit 49ers-CV, skippes til New Orleans.

Hvad angår at stoppe løbet har Saints et af ligaens mest potente forsvar, men det har meget været sårbar overfor kastet. Alexander, der på sine bedste dage anses for at være en af NFL’s dygtigste opdæknings-linebackere, håbes derfor at kunne behjælpe denne sårbarhed. Den dårlige opdækning har også været stærkt medvirkede til, at Saints-forsvaret har lukket 28,1 point ind per kamp, hvilket rangerer i den kedelige ende af ligaen.

Linebacker-kæden i New Orleans tæller også Damario Davis, der blev valgt til first team All-Pro sidste år, hvorfor man efterhånden må regne Saints’ linebacker-holdkort blandt ligaens bedste.

Alexander ankommer til Saints uden at have været aktiv de tre foregående uger grundet en ankelskade, men han er returneret til træningsbanen, hvorfor det må forventes, at han debuterer for Saints snarligt.

Om det bliver Alexanders debut eller ej, så spiller Saints sin næste kamp i Sunday Night-opgøret hos Tampa Bay Buccaneers natten til mandag kl. 02:20 dank tid.