Racisme har sat sit præg på Russell Wilson, der ikke ville snakke om football, da han snakkede med journalister tidligere på ugen.

“Football betyder ikke noget lige nu sammenlignet med, hvad de sortes samfund gennemgår lige nu”. Russell Wilson ville ikke snakke om football, da han snakkede med journalister onsdag. I stedet for kom det hele til at handle om racisme og quarterbackens egne erfaringer og tanker, ifølge Brady Henderson fra ESPN.

“Når man tænker på ideen om Black Lives Matter, så betyder de sortes liv meget”. Det sagde Russell Wilson fra sit hjem i det sydlige Californien.

“Virkeligheden er, at sorte som jeg bliver slået ihjel på gaden, folk bliver skudt og det sker ikke for alle racer. Det sker især for sorte. Jeg tænker på min stedsøn, jeg tænker på min datter, jeg tænker på min lille dreng, der er på vej og det er forfærdeligt at se alt det, der sker foran os, så mit hjerte er tungt lige nu”.

Russell Wilsons stemme sitrede flere gange, da han snakkede i mere end 30 minutter med sine første kommentarer til journalister efter George Floyds død i politiets varetægt og de mange voldelige demonstrationer mod politivold rundt omkring i landet.

“At være sort i USA er en rigtig ting i USA. Vi har historien og smerten, selv i min egen familie personligt”.

Russell Wilson fortalte, at hans egne tipoldeforældre var slaver, og han har altid vidst, at der er racisme. Seahawks-profilen mindedes, at hans far advarede ham mod at have sine hænder i lommerne, når han steg ud af bilen på tankstationer i Richmond, Virginia.

“Specielt nu, hvor jeg er fyldt 31 og har barn nummer tre på vej, fortstår jeg, hvor meget det betyder. Og det at min far fortalte mig det er et problem i sig selv. Det at gå i supermarkedet med formodningen om at nogen tror, du stjæler er en skræmmende tanke”.

Russell Wilson blev også mindet om en episode på en restaurant i 2014, efter Seahawks havde vundet Super Bowl. Han var i køen til morgenmad, hvor en ældre mand sagde “Det er ikke til dig”.

“Jeg sagde – Hvad?!, Undskyld mig?. Først troede jeg, at han lavede sjov, men det var ikke tilfældet. I det øjeblik blev jeg ung igen, hvor jeg ikke skulle putte mine hænder i lommerne. Det var et hårdt øjeblik for mig. Det er der stadig og jeg er endda på vestkysten. Det (racisme red,) er ægte og findes stadig”.

“Det gjorde ondt i mit hjerte. Min far lærte mig, at jeg ikke måtte give igen, da situationer kunne blive for svære at håndtere. Jeg sagde – Undskyld mig, men jeg bryder mig ikke om, at du snakker sådan til mig. Han gik bare væk. Men i det korte øjeblik tænkte jeg på, hvad der kunne være sket, selvom der ikke skete mere. Det er sørgeligt”.

“Det er langt fra alle politibetjente, der er dårlige mennesker, men sandheden er, at jeg synes, at de skal tjekkes tit. Ikke kun første gang, når de bliver ansat, men også imens de arbejder. Der skal ændres en del”.