Cam Newton er stadig uden job, og nu sætter ekspert spørgsmålstegn ved quarterbackens aktuelle styrke og siger, at en af holdenes sportchef giver ham ret.

Cam Newton er ikke længere den samme quarterback, der blev MVP og førte sit hold til Super Bowl. Det mener flere hold rundt om i ligaen, ifølge Albert Breer fra Sports Illustrated.

“Det betyder ikke, at han ikke kan komme tilbage, men han er i tilbagegang lige nu”, siger en af sportschef i ligaen ifølge journalist Albert Breer.

I Sports Illustrated kom Albert Breer ind på, hvorfor Cam Newton ikke har fundet en klub endnu. Det handler i i høj grad om quarterbackens historik med skader og specielt i en offseason med rejserestriktioner, hvor holdenes læger ikke kan se på ham.

Det spiller også ind, at jobbene som startende quarterback og backup er forskellige og ikke har de samme krav til spilleren.

Imens Cam Newton er mere talentfuld og har et bedre cv end måske alle reserver, så kan der opstå kontroverser omkring spilletid.

Albert Breer mener dog stadig, at det er overraskende, at en quarterback, der har været ligaens MVP, har spillet i Super Bowl, er udvalgt til Pro Bowl tre gange og har været årets offensive spiller stadig er på udkig efter et job i maj måned.