New York Jets har sendt det tidligere førsterundevalg Denzel Mims og et syvenderundevalg til Detroit Lions i bytte for et betinget sjetterundevalg.

New York Jets har valgt at sende deres tidligere førsterundevalg Denzel Mims til Detroit Lions i bytte for stort set ingenting. Det skriver Connor Hughes fra SNYTVs på twitter.

Handlen sender både Mims og et syvenderundevalg til Detroit i bytte for et betinget sjetterundevalg, hvilket er småpenge i NFL-verden.

Mims var oprindeligt castet til det Jets-angreb, som den tidligere cheftræner Adam Gase forsøgte at installere, men med udskiftningen på trænerposterne hos Jets – herunder med tilkomsten af den nye offensive koordinator Mike Lafleur – har Mims mistet sin rolle i Jets-angrebet.

Jets har siden Mims-valget i anden runde af 2020-draften draftet både Elijah Moore og Garrett Wilson højt i de seneste to drafts og har desuden hentet Corey Davis ind, hvilket har presset Mims langt ned på holdkortet.

Det fik Mims til allerede sidste år at udtrykke sit ønske om at komme væk fra holdet, hvilket er blevet imødekommet nu med handlen til Detroit.

Hos Lions kommer Mims til at starte som supplement til Amon-Ra St Brown og Marvin Jones, og kommer senere til at kæmpe om spilletid med Jameson Browns, som afsoner en seks ugers karantæne for at have spillet på NFL-kampe.