5. Joe Burrow, QB, Cincinnati Bengals (+1)
Et overrevet korsbånd i knæet endte Burrows 2020-sæson. Her havde han kun vundet to af ni kampe. Uden for alvor gøre sig gældende i free agency var det måske svært at se, Bengals’ 2021 skulle gå meget bedre end året forinden. Men så udfoldede Burrow sine vinger, og det samme gjorde hans college-kammerat Ja’Marr Chase og pludselig var Bengals et af NFL’s mest interessante hold. 4.611 kastede yards og 36 touchdowns stod Burrow for. Han sad over i uge 18, men i hans seneste to kampe har han 971 yards, 8 touchdowns og 0 turnovers. Han kan godt blive usjov at mæde i slutspillet. Nogen har Burrow højere end mig på deres MVP-liste, men han må altså nøjes med en sjetteplads her. Han har dog min stemme, når det kommer til kåringen som årets Comeback Player.
4. Cooper Kupp, WR, Los Angeles Rams (-)
Cooper Kupp er symbolsk for den måde, jeg vurderer spillere på til MVP-termometeret; Hvor godt har du spillet din position i forhold til resten af feltet, og hvordan rangerer denne præstation mod topræstationer på andre positioner? Der er ikke mange, der har udfyldt deres rolle og spillet deres position så vel, som Kupp har i år. Det er uhyre sjældent, at en WR, som Kupp gjorde i år, laver et såkaldt hattrick, hvor den samme spiller fører ligaens i grebne bolde (145), yards (1.947) og touchdowns (16). Der er nok ikke mange, der før sæsonen havde spået sådan en sæson fra Kupps hånd, men han bare leveret en masterclass i wide receiving. En flot fjerdeplads til Kupp, der også er mit bud på årets offensive spiller.
3. T.J. Watt, DE, Pittsburgh Steelers (+2)
Når man tangerer NFL’s sackrekord, så fotjener man i højeste grad en plads på listen. Jeg vil desuden gerne slå et slag for, at Watt er den egentlige sack-konge da han fik sine 22,5 sacks i 15 kampe (hvoraf han spillede under 50% snaps i tre pga. skader), mens Michael Strahan gjorde det i 16. Og Watt behøvede ikke engang et gratis sack af Brett Favre til at få sit navn på rekorden. Hvis vi ser bort fra sacks, så har Watt også flest tackles for loss, flest opsamlede fumbles, og næstflest forcerede fumbles. Derudover har han slet og ret vundet Steelers flere kampe. En absolut monster-præstation, Watt har leveret i år. Når Steelers i weekenden møder Chiefs i Kansas City, har Pittsburgh ingen chance for at vinde, hvis man spørger Ben Roethlisberger (se nedenfor). Men en lille chance har Steelers altid, når T.J. Watt er på banen. En flot MVP-tredjeplads til den snarlige vinder af årets defensie spiller.
2. Tom Brady, QB, Tampa Bay Buccaneers (-)
Når man i en QB-glad liga har kastet flest kast, completions og first downs for flest yards og touchdowns, så lyder man som en selvskrevet MVP. Selvfølgelig skal en QB, der kaster for 5.000 yards og står for 45 touchdowns kåres som MVP. Det synes Pro Football Focus og deres komplekse algoritmer da også. Fælles for Brady og Rodgers er det, at begge leverede stinkbomber mod Saints, men Bradys skete i uge 15, hvor slutspillet spidser til og derfor tæller mere i MVP-sammenhæng. Rodgers’, derimod, skete i uge 1 efter en ualmindeligt turbolent off season. Brady fulgte den pinlige præstation op med en anden dårlig præstation mod Panthers, mens Rodgers storpillede efter hans. Jeg vil ikke gå forrest med høtyv i et fakkeloptog, hvis Brady vinder prisen, men på denne liste må han bøje sig for Rodgers.
1. Aaron Rodgers, QB, Green Bay Packers (-)
Her er et eksempel, hvor effektivitet slår total produktion. Selvom opgøret mellem Brady og Rodgers har været tæt, har jeg faktisk ikke været i tvivl om, hvem der skulle vinde MVP her. Ligesom sidste år, har Rodgers ligaens højeste TD% (7) og laveste INT% (0,8) – sidstnævnte den laveste i NFL’s historie. Rodgers har stået for 40 touchdowns og 4 turnovers mod Bradys 45 til 15 og sikrede sig ugen inden sidste spillerunde NFC’s førsteseed. To af Rodgers’ turnovers kom i uge 1, hvilket betyder han de sidste 15 kampe af sin sæson, var mand bag 40 touchdowns og kun 2 turnovers. Det er en slutspurt, der vil noget! Alligevel er narrativet for Rodgers er ikke nær så tiltalende som Bradys – særligt ikke, når Rodgers kom i unåde hos mange efter vaccineskeptiske udtalelser. A-Rod vandt også sidste år, og man kan godt argumetere for, at han var endnu bedre sidste år. Det ville nok være første gang, at en spiller vinder MVP efter at have spillet en dårligere sæson end sæsonen før. Ikke desto mindre er det, hvad jeg mener bør og vil ske. Tillykke til Rodgers med Gul kluds MVP-termometerets førsteplads!
Hvordan lyder din top 10?
