NFL-spillere er ofte nogle hårde nysere, og det beviser Detroit Lions’ startende quarterback Matthew Stafford, der klarede sig gennem seneste sæson med en hård skade.

Lions havde en skidt sæson rent offensivt i 2018, og en del af skylden for det, falder naturligvis på quarterbackens skuldre. Den quarterback, Matthew Stafford, kan dog fralægge sig en lille del af den skyld, lokale medier har nemlig opsnappet, at han spillede med en fraktur i ryggen.

En af Lions’ egne journalister, Mike O’Hara, udtalte i sin podcast med den lokale radiovært Ken Brown, at Stafford spillede en del af den forgangne sæson med en brækket ryg. Brown spørger ind til skaden, hvortil O’Hara udtaler, at det var almen kendt information. Ingen af de lokale eller nationale journalister har dog rapporteret dette førhen. O’Hara er dog tættere på klubben end de flest.

Stafford pådrog sig en rygskade i et nederlag til Los Angeles Rams i spilleuge 13. Den 31-årige quarterback gik glip af sit vanlige møde med pressen i den følgende uge, og quarterbacken var listet som tvivlsom til holdets næste tre kampe mod Cardinals, Bills og Vikings. Den rutinerede angrebsspiller kastede for 425 yards, et enkelt touchdown og ingen interceptions i løbet af de kampe.

Det er ikke ligefrem prangende tal, for en quarterback, der kendt for at være historisk god i netop de kategorier. Her fortæller prideofdetroit, en blog omhandlende Lions, at Detroit på dette tidspunkt allerede havde tradet Golden Tate til Eagles. Holdet havde også mistet en anden offensiv profil, nemlig Marvin Jones, der sad ude med skade.

Stafford er en sejlivet spiller, som har startet 128 kampe i streg. Så for ham er en brækket knogle i ryggen er blot noget, der kan spilles gennem.