Hvis man skal tro San Franciscos startende quarterback, så er han ikke San Franciscos startende quarterback længere. Han forventer at blive handlet væk inden næste sæson.

På et digitalt pressemøde sluttede Garoppolo af med at sige “It’s been a hell of a ride”.

Med disse ord ser det ud til, at Garoppolo-æraen hos 49ers er ovre, og at Trey Lance er holdets startende quarterback, når næste sæson begynder.

I den netop overståede sæson har vi ikke set meget til Trey Lance, der indtil videre har kastet bolden 71 gange for holdet. Det er ikke mange med tanke på, at 49ers lavede en megahandel for at vælge ham i sidste års draft.

Læs også: Sådan gik draften: NFC West

Lance fik senest chancen, da 49ers spillede mod Texans i 16. spilleuge. Her kastede han bolden 23 gange for 249 yards, to touchdowns og en interception. Han så en smule usikker ud, og 49ers gik derfor ind til de sidste kampe og slutspillet med en halvskadet Garoppolo.

Garoppolo har med de sidste par kampe hævet hans værdi for 49ers, der vil forsøge at få så mange picks den anden vej, som muligt. Han har et enkelt år tilbage på sin kontrakt med 49ers.