Prøv NFL GamePass gratis
Forside NFL GLÆDELIG JUL – Fem linjer om hver kamp! 

    GLÆDELIG JUL – Fem linjer om hver kamp! 

    0

    Bucs, Jags, Dolphins, Cowboys og Patriots har alle noget på spil i de sene kampe søndag, hvor en masse jævnbyrdige hold mødes. Og så skal Hjalte og Cardinals i kamp mod Bears. Ørkenholdet spiller igen kl 22, og den rødhårede viking skal sammen med resten af holdet forsøge at redde noget ære. Med blot tre sejre i år er Cardinals nemlig ude af kampen om slutspil.

    Buccaneers – Jaguars kl. 22:05

    Prøv NFL GamePass gratis

    Hvem skulle have troet, at “The fight for Florida” skulle stå mellem to hold, der ikke hedder Miami Dolphins?

    Altså, Dolphins er -med afstand – det bedste hold i Florida, men det her er det mest spændende kamp mellem to Floridahold, som vi kommer til at se i år.

    Og det er to hold på fuldstændig modsatrettede formkuver. Bucs har fået uventet tur i den og har nu vundet tre kampe i streg, hvilket har sendt dem op på en førsteplads – indtil videre. Omvendt har Jaguars og Trevor Lawrence mistet styringen med AFC South, hvor tre nederlag har sendt dem ud i en tæt kamp med de øvrige divisionsrivaler.

    Bears – Cardinals kl. 22:25

    Der er en del på spil i kampen om slutspillet, men det er ikke tilfældet i denne kamp. Cardinals er allerede ude af billedet, og Bears skal håbe på et mindre mirakel, hvis de skal have ambitioner om at komme videre.

    Læs også: Hjalte møder Bears’ brandvarme forsvar

    Fælles for begge hold er derfor, at de kigger fremad – og faktisk mod det samme. Kyler Murray og Justin Fields har begge været meget svingende. På deres bedste dage kan de vinde kampe på egen hånd, men de har også dage, hvor bunden falder ud, og de spiller fuldstændig hovedløst.

    Dolphins – Cowboys kl. 22:25

    Mmmmmmm – juledagens største lækkerbisken, mellem to gode hold. Men det er gode hold, der har lidt “aber dabei”s omkring dem.

    Flæskestegen, som er Miami Dolphins mangler de helt sprøde svær i form af Tyreek Hill, mens ris ala manden, der er Dallas Cowboys er tør og mangler mandel.

    Læs også: Elming: Tanker fra Torsdag – Rams-rookies ruller videre

    De bekræftede alles største bekymring, da de tabte til Bills, og nu skal de igen møde en AFC East modstander på udebane. Det bliver ikke nemt for Cowboys, der har kæmpet med at skaffe gode resultater mod gode hold.

    Broncos – Patriots kl.  02:20

    Der findes ikke et hold i ligaen, som Belichick har tabt flere kampe til, end han har vundet. Men det er der måske mandag morgen.

    Belichick har nemlig vundet og tabt ti kampe mod Broncos, og et nederlag ville give ham hans første “losing record”. Et nederlag ville samtidig give Belichick hans første sæson med 12 nederlag.

    De mange negative rekorder tegner billedet på en afgående cheftræner, som ender med at tabe sin arv på gulvet med en forfærdelig sidste sæson.