Chargers – Saints kl 21.05
Chargers har haft kortere forberedelsestid end sædvanligt, da de var et af de fire hold, der var i aktion i mandags. Her blev det til snævert nederlag mod Cardinals i en tæt kamp, som først blev afgjort på den sidste angrebsserie.
Nu møder de Saints på et virkelig ærgerligt tidspunkt. Saints er begyndt at få flere spillere tilbage fra skader, og både Taysom Hill, Chris Olave, Pete Werner, Lucas Patrick og Cesar Ruiz melder sig klar under fanerne.
Det er dog stadig Spencer Rattler, der er quarterback, og det kan blive Chargers redning.
Seahawks – Bills kl 21.05
Seattle Seahawks fik vendt deres dårlige stime på tre nederlag, da de slog Falcons i et ogør, der kan ende med at få store konsekvenser til januar, når der skal uddeles billetter til slutspillet.
Der venter endnu en hård opgave, når Buffalo Bills, Josh Allen og hans nye legekammerat Amari Cooper kommer på besøg.
Udover to nederlag til Texans og Ravens, har Bills set ufatteligt stærke ud. Specielt Greg Rousseau har haft et par vilde kampe i år og det kan han få igen på søndag, hvor han stiller op overfor en af ligaens svageste offensive linjer.
Commanders – Bears kl 21.25
Bearsforsvaret er lidt undervurderede – De går ind til kampen med en stime på 12 kampe, hvor de kun har tilladt 21 point eller færre.
Det er særligt den storspillende bagkæde med profilerne Jaylen Johnson og Kevin Byard, som sørger for den flotte stime – og de kommer begge på hårdt arbejde, når den velsmurte Washingtonoffensiv kommer buldrende.
Jayden Daniels måtte udgå fra søndagens storsejr mod Carolina Panthers, og det er ikke sikkert, at han når at blive klar til kampen. I hans fravær var Marcus Mariota fantastisk, og uanset hvem der starter, får Bears travlt.
Broncos – Panthers kl. 21.25
Et revancheopgør for Super Bowl 50, hvor Cam Newton og Peyton Manning mødtes i direkte duel.
På søndag hedder de to startende quarterbacks Bo Nix og Bryce Young, og begge holdene er generelt noget mere profil-fattige, end for otte år siden.
Bryce Young er blevet kastet ind i startopstillingen efter at Andy Dalton forstuvede, og den unge quarterback får nu endnu et forsøg til at kickstarte sin NFL-karriere.
Raiders – Chiefs kl. 21.25
Kansas City Chiefs lavede et splash, da de sendte et betinget femterundevalg til Tennessee i bytte for wide receiveren Deandre Hopkins.
Den 32-årige receiver fandt aldrig sit storspil efter skiftet til Titans, men det kan hjælpe, når man skal gribe bolde fra Patrick Mahomes.
Og så hjælper det selvfølgelig, at man møder Las Vegas Raiders, der på ingen måde kan finde rytmen i år
49ers – Cowboys kl 01.20
Der er dømt hadeopgør, når et af NFLs helt store ikkedivisions-rivalopgør, bliver sparket i gang natten mellem søndag og mandag.
De to hold har mødtes 40 gange inden nattens opgør, og 49ers fører det interne opgør med 20 sejre, en enkelt uafgjort og 19 nederlag.
49ers har vundet de tre seneste opgør, hvoraf to af dem var i slutspillet. De to hold mødtes senest i august 2023, hvor 49ers smadrede Cowboys med cifrene 42-10.
Begge hold er gevaldigt amputerede, så kampen bliver meget uforudsigelig – også selvom 49ers er gigantfavoritter.








