Carolina Panthers og Atlanta Falcons åbnede 10. spillerunde i silende regn. Panthers vandt en uskøn affære 25-15, hvor især de to quarterbacks havde det svært.

TNF har taget et skridt tilbage

Thursday Night Football er en cash cow for NFL, der får omkring 1 milliard dollars pr. år af Amazon for de 18 kampe, men det er ikke god football. Der gar simpelthen været for mange ringe kampe i år. Holdene har kun 3 dage til at sætte en gameplan sammen fra søndag til torsdag i modsætning til de normale seks fra søndag til søndag, og det samme gælder omkring at få småskadede spillere klar på kun tre-fire dage. 

Men det er lige som om at TNF i år har taget et skridt tilbage. Torsdagens kamp har i flere år faktisk leveret fede opgør og en god start på weekendens spillerunde, men i år har vi simpelthen været vidne til for mange ringe kampe.  

Elendigt quarterback-spil

Puha, jeg ved snart ikke, hvor jeg skal starte her, så lad mig dele den op i tre

1) En af grundene til at TNF har givet os så ringe football, er at de quarterbacks vi har set, simpelthen ikke har været gode nok. Ok, man kunne ikke have forudset at selveste Russell Wilson er en skygge af sig selv og for et par uger leverede en af de dårligste præstationer i mands minde, men generelt har quarterback-spillet været for dårligt om torsdagen. 

2) NFL ved godt at quarterbacks og kastespillet er alfa og omega i forhold til at underholde, sælge billetter, sælge trøjer og ikke mindst bevare sin status som amerikanernes yndlingssport og største seermagnet. Men når vi ser en kamp som i nat, så er der altså alt for langt mellem de lækre kast og catches, og det har ikke været isoleret til kampen mellem Falcons og Panthers – det har ramt flere mandskaberi år.

3) Marcus Mariota og PJ Walker leverede noget af det mest elendige quarterback-spil jeg kan mindes. Panthers’ PJ Walker kan man til dels forstå. Han var undrafted og skulle omkring XFL, inden hans tidligere college coach hev ham til NFL som backup. Men Falcons Mariota skuffer mig. Han er trods alt et tidligere nr. 2 pick – altså nr. 2 overall i 2015 – men han kan jo nærmest ikke kaste bolden uden, at der er fare for en interception. Mere om det lidt senere. 

NFL er umulig at blive klog 

Carolina Panthers har investeret kraftigt i forsvaret de seneste tre år, og for meste kan det ses. Men i søndags løb Bengals bolden, som de havde lyst til mod Panthers, ugen efter at selv samme Bengals knapt kunne flytte bolden på jorden mod Browns.

Fire dage senere møder Panthers så NFLs på papiret næstbedste løbeangreb og… lukker dem fuldstændig ned. Cordarelle Patterson, Tyler Allgeier, David Huntley og Avery Williams skiftedes til at løbe bolden med 22 løb for 95 yards. Det betød at Marcus Mariota skulle kaste bolden noget mere, og det var bestemt ikke hensigtmæssigt i den kraftige regn.  

Falcons kom ind til kampen som det ottende-bedste forsvar mod løbet i NFL, men torsdag nat kunne de ikke stoppe Donte Foreman, selvom de vidste, at Panthers ville løbe bolden. Foreman løb for 130 yards på 31 carries, læg dertil yderligere 60 yards løb af andre spillere, og så det næste play, jeg skriver om nedenunder, og så havde Panthers i alt 232 yards løb.   

Alle plays kan score touchdown

Når NFLs store offensive strateger sidder og tegner plays, så er de alle designet til at kunne score, hvis blokeringerne falder rigtigt. Men sådan fungerer det naturligvis ikke i virkeligheden, hvor forsvaret måske ikke stiller op som man havde regnet med, en spiller misser en blokering, en forsvarspiller knuser et play, der er en penalty eller alskens andet, der kan gå galt. 

Men af og til, så lykkes et pay 100%, og det så vi et eksempel på torsdag nat, hvor Panthers receiver Leviska Shenault greb en receiver screen i venstre side med perfekte blokeringer fra to receiver-kolleger og bum, så åbnede der sig en motorvej. 41 yards senere stod Shenault i end zonen til kampens første touchdown.

Det var næsten helt synd for quarterback PJ Walker, at kastet var let bagudrettet, så det statistisk tæller som et løb af Shenault og ikke et kast.         

Pinlige Piniero og Koo ku ikke 

En af NFLs bedste kickere er Atlanta Falcons højreben med de koreanske rødder, Young Hoe Koo. Han plejer at være sikkerheden selv, men i torsdagens kamp var han helt væk. Han ramte godt nok på et field goal sidst i anden quarter til Falcons første scoring og en pausestilling på 10-3. Men da Falcons endelig scorede touchdown til 13-9 og kunne komme indenfor tre point, brændte han sit ekstra point. Og han gjorde det gudhjælpemig igen på Falcons næste touchdown, så de stadig var bagud med syv i stedet for seks sidst i kampen. 

På den anden side fik Eddy Pineiro lidt oprejsning for forrige uges forfærdelig præstaion, da han brændte et gamewinning extra point og overtime field goal i nederlag til Saints. Han ramte på sine fire field goals torsdag nat, hvilket i regnen i sig selv var lidt af en præstation, selvom han skulle bruge stolpen til at få sit første spark ind. Men – selvfølgelig fristes man til at sige – brændte han et extra point, der ellers kunne have givet Panthers en 11-point føring.           

Hvor er Kyle Pitts?

Da Kyle Pitts blev valgt med pick nr. 4 i sidste års NFL draft, blev han den højst draftede tight end i NFLs historie. Han er en superatlet, hvis kombination af højde, drøjde, hastighed og hænder ikke ses ofte på positionen. Han havde en fin rookie sæson, hvor han greb 63 bolde for over 1000 yards. En godkendt rookie-sæson… med Matt Ryan som quarterback. Sidstnævnte blev smidt på porten, og nu hedder spilstyreren Marcus Mariota. 

Han har haft gigantiske udfordringer hele sæsonen med at sætte Pitts i scene, så den talentfulde tight end har haft en skuffende sæson med kun 25 grebne bolde efter 10 kampe. Men det er ikke Pitts, den er gal med. Torsdag nat så vi Mariotas begrænsninger. Han er upræcis, han er ubeslutsom, og han tager nogle horrible beslutninger, der kostede en interception og burde have udmøntet sig i fire. Boldene han kaster til Pitts er umulige at håndtere, så så længe han spiller quarterback for Falcons, der får vi kke Pitts’ fulde potentiale at se. 

NFC South er en joke

Sidst men ikke mindst er det jo vildt, at i et NFL, hvor de fleste divisioner føres med 6 sejre eller flere inden 10. spillerunde, så er NFC South i bedste fald en smeltedigel af middelmådighed.

Falcons kunne med en sejr have generobret førstepladsen med acceptable 5 sejre i 10 kampe. Nu kan Tampa Bay Buccaneers i stedet tage til München og spille mod Seattle Seahawks vel vidende, at selv med et nederlag vil de stadig føre NFC South divisionen med blot fire sejre. 

Vi kan få en situation i januar, hvor vinderen af NFC South divisionen efter 17 kampe har vundet færre kampe end de har tabt og stadig vil få 4. seed i playoffs.