
Der var to kampe lørdag, og de fik begge kæmpe indflydelse på sammensætningen af årets slutspil.
Indianapoils Colts røg ud uden at spille, og Chicago Bears vandt NFC North. Begge uden at spille.
Det er konklusionen på et par herlige lørdags-kampe, hvor især Baltimore Ravens runningback Derrick Henry spillede vild kamp.
Fra joker til choker
LA Chargers kicker Cameron Dicker er historisk set den mest præcise kicker i NFL. Han er også lige valgt til sin første Pro Bowl. Men lørdag havde han en stor fod med i nederlaget til Houston Texans.
Dicker the kicker brændte sit første spark hele sæsonen indenfor 40 yards og sparkede også et extra point forbi. De fire point var forskellen på nederlag og overtime i Chargers 20-16 nederlag.
Texans lagde ellers ud som lyn og torden med to lange touchdown-kast i første quarter. Det første fra CJ Stroud til Jaylen Higgins
Derfra gik Texans angreb i stå, og Stroud kastede to interceptions, men forsvaret holdt og fik lidt hjælp af de missede spark.
King Henry nedlagde Packers
I kulden på Lambeau Field fik Green Bay Packers lidt af deres egen medicin. Baltimore Ravens løb bolden meget, tungt og de blev ved. Derrick Henry scorede tre touchdowns i første halvleg og fire i alt, da Ravens slog Packers med 41-24.
Sømmet i ligkisten kom på et tidspunkt, hvor Packers ellers var kommet tilbage, men Henry løb sit fjerde touchdown ind.
Henry sluttede kampen med 216 yards på 36 løb og fire touchdowns. Med sejren holder Ravens håbet om en playoffplads i live, men det kræver et Steelers nederlag i aften til Cleveland Browns.
Begge hold stillede i øvrigt til start uden deres normale quarterbacks. Tyler Huntley var inde for en skadet Lamar Jackson hos Ravens. Malik Willis var inde for en skadet Jordan Love hos Packers. Willis måtte udgå sent i kampen, ind kom Clayton Tune, og han kastede en interception på sit allerførste kast.
Stor betydning for slutspillet
De to kampe fik stor betydning ikke kun for de fire hold, der spillede lørdag, men også for flere andre:
Denver Broncos vandt AFC West for første gang siden 2015. Læs mere.
Indianapolis Colts er ude af slutspillet efter en 7-1 og 8-2 start på sæsonen.
Chicago Bears vandt NFC North og kan stadig nå 1. seed i NFC. Læs mere.
Steelers skal vinde søndag for at sikre sig en slutspilsplads
Læs også: Sådan ser slutspillet ud lige nu








