Det bliver i familien!

0

Der har igennem tiderne været mange brødrepar i NFL, men ikke mange er valgt i første runde!


Gode gener er et must, hvis man skal i NFL, og hos nogle familier er der gener i overflod. Således vælter Gronkowski-familien sig i football-gener, og taler man NFL-royalty kan man ikke komme udenom Manning-familien eller Matthews-familien.
Men den næste familie vi skal holde øje med hedder Watt. Du kender allerede J.J., der spiller for Houston Texans, og – når han ellers er rask – er mellem de 5-10 bedste spillere i NFL. Den ældste Derek Watt spiller fullback for San Diego Chargers
Og nu kan du så godt begynde at kigge efter Trent Jordan Watt, populært blot kaldet TJ Watt (JJ står i øvrigt for Justin James).
TJ er naturligvis bror til JJ og har spillet for Wisconsin Badgers, samme college som sin berømte storebror. TJ bliver muligvis draftet i første runde. Han ligger lige på vippen mellem første og anden runde, men lykkes det, kommer han i meget fint selskab.
Der er nemlig kun 8 brødrepar, der begge er blevet valgt i første runde siden 1990. JJ blev valgt som nr. 11 i 2011.

Brødrepar i NFL, der er valgt i første runde

   Efternavn Lillebror Hold – Årgang Storebror Hold – Årgang
   Davis Vontae* Miami (2009) Vernon* San Francisco (2006)
   Long Kyle* Chicago (2013) Chris* St. Louis (2008)
   Manning Eli* San Diego (2004) Peyton Indianapolis (1998)
   McDougle Jerome Philadelphia (2003) Stockar Detroit (2000)
   Pouncey Mike* Miami (2011) Maurkice* Pittsburgh (2010)
   Thomas Robert St. Louis (2002) Stan Chicago (1991)
   Trufant Desmond* Atlanta (2013) Marcus Seattle (2003)
   *Stadig aktiv


I am your Father…

Men det er ikke kun hos berømte brødre, at der strømmer godt football-blod gennem årerne. Der har siden den første Super Bowl i 1967 været syv far-søn-kombinationer af spillere, der er valgt i første runde.
I år bliver safety Jamal Adams den ottende, idet hans meget berømte far George Adams blev draftet i første runde i 1985 af New York Giants.
Archie Manning må siges, at have krudt i kanonen, for begge hans sønner blev valgt i første runde, og mens han selv “kun” blev draftet toer, så fik både Eli og Peyton deres navn råbt op som den allerførste.

Prøv NFL GamePass gratis

Fædrene ophav siden 1967

   Efternavn Far Hold – årgang Søn Hold – Årgang
   Heyward Craig New Orleans (1988) Cameron* Pittsburgh (2011)
   Ingram Mark New York Giants (1987) Mark* New Orleans (2011)
   Manning Archie New Orleans (1971) Peyton Indianapolis (1998)
Eli* San Diego (2004)
   Matthews Clay, Jr. Cleveland (1978) Clay* Green Bay (2009)
   Matthews Bruce Houston Oilers (1983) Jake* Atlanta (2014)
   Winslow Kellen San Diego (1979) Kellen, Jr. Cleveland (2004)
   *Stadig aktiv

Måske sidder du og tænker, hvorfor er Howie Long ikke på listen med sine sønner Kyle og Chris. Men mens brødrene begge blev valgt i første runde, så var farmand “blot” et tredje-runde-pick. Til gengæld er han så i Hall of Fame.