
Free agency blev lige en stjerne rigere, da Washington Commanders besluttede sig for ikke at beholde den rutinerede Jonathan Allen på holdkortet.
Washington Commanders har fritstillet defensive tackle Jonathan Allen efter otte sæsoner med holdet. Allen, der blev valgt som nummer 17 i første runde af 2017-draften, har været en vigtig figur på holdets defensive linje. I løbet af sin tid hos Commanders spillede han 109 kampe, heraf 108 som starter, og registrerede 401 tacklinger, 118 quarterback hits og 42 sacks, hvilket placerer ham som nummer 10 i klubbens historie over flest sacks.
Allens præstationer førte til Pro Bowl-udtagelser i både 2021 og 2022. I 2021 satte han personlig rekord med ni sacks. Ud over sine bedrifter på banen blev Allen anerkendt som sit arbejde udenfor med velgørenhed og han blev nomineret til den fornemme Walter Payton Man of the Year-pris for sit arbejde med Sasha Bruce Youthworks, der støtter hjemløse unge i Washington, D.C.
Beslutningen om at fritstille Allen kommer efter, at Commanders ikke lykkedes med at finde en trade-partner for ham. Ved at frigive Allen sparer holdet 16,35 millioner dollars i lønloftet.
Allen spillede blot otte kampe sidste år på grund af en overrevet venstre brystmuskel. Han vendte dog tilbage i de sidste to kampe af grundspillet samt i slutspillet, hvor han bidrog til holdet kom i deres første NFC finale i 33 år.
Med Allens afgang forventes det, at Commanders vil fokusere på at styrke deres defensive linje gennem draften og potentielle free agent-tilføjelser. Holdet har allerede forlænget med linebacker Bobby Wagner og kicker Zane Gonzalez og planlægger yderligere forstærkninger for at forbedre deres forsvar og samlede generelle trupsammensætning.
Allens fritstilling markerer afslutningen på en æra for en spiller, der har været synonym med Washingtons defensive identitet i næsten et årti. Men karrieren er næppe slut. Han er nemlig med i vores top 100 over de bedste free agents, som du kan se her.








