Chicago Bears skriver stor fire-årig kontrakt med Tremaine Edmunds

0

Chicago Bears har store linebacker traditioner og har nu fået endnu en stjerne på positionen i Tremaine Edmunds.

Tremaine Edmunds forlader Bills og skriver en stor fire-årig kontrakt med Chicago Bears, der sikrer ham $50 mio. garanteret og en kontrakt på i alt $72 mio.

Bears har været ganske aktive i starten af free agency, hvor de har hentet flere spillere og tradet 1. overall valget i årets draft til Panthers.

Læs også: Bears henter linebacker hos Eagles

Læs også: Bears sender førstevalg i draften til Carolina

Bears har i det hele taget været igennem store forandringer siden Ryan Poles kom til som GM. Poles sendte bl.a. flere profilerede veteraner væk fra klubben i sidste sæson, heriblandt Roquan Smith, Khalil Mack og Robert Quinn.

Edmunds lavede 106 tacklinger i 13 kampe i 2022-sæsonen, og er en af de bedste coverage linebackers i ligaen. Edmunds bliver nu manden i midten af Bears forsvaret, der er styret af Matt Eberflus, som tidligere har fået Shaquille Leonard til at stråle i sin tid hos Colts.