Arizona Cardinals bliver ved med at investere i deres offensive linje og henter JR Sweezy.

På 13 kampe i 2018 blev Arizona Cardinals’ quarterback Josh Rosen nedlagt hele 45 gange, og det er alt for meget. Cardinals har derfor haft en klar mission om at forbedre deres offensive linje i offseason, og det forsøger de også.

Forleden hentede de den erfarne højre tackle Marcus Gilbert fra Pittsburgh Steelers, og nu forlyder det, at de skriver under med den offensive guard JR Sweezy.

Han får en toårig aftale, skriver Ian Rapoport fra NFL Network.

Sweezy, 29 år, spillede i sidste sæson 15 kampe for Seattle Seahawks, hvoraf alle var som starter. Han har tidligere været hos Tampa Bay Buccaneers.