Den rutinerede offensive tackle Bryan Bulaga rykker til den modsatte kyst for at tørne ud for Los Angeles Chargers. Ifølge Ian Rapoport drejer det sig om en 3-årig aftale til en værdi af 30 millioner dollar.

Bulaga blev draftet i første runde af Green Bay Packers i 2010, og var i mange år en tro væbner for Aaron Rodgers. Han er aldrig blevet valgt til en Pro Bowl, men en lidt broget skadeshistorik kan være svaret på, hvorfor den ellers solide 30-årige højre tackle ikke er blevet hyldet med netop denne ære.

Hvem der skal starte som quaterback for Chargers er i skrivende stund stadig uvist.