
Lørdag går slutspillet i gang. 14 hold bejler til Super Bowl. Men hvad er den bedste storyline for den store finale?
Grundspillet er slut. 18 hold er slået hjem. 14 hold skal i playoffs, og der skal spilles 12 kampe, inden vi kender de to mandskaber, der spår i Super Bowl LIX i februar.
Med syv hold i hver konference, der alle håber på at finalen, er der mange kombinationer, men hvilken kamp ville give os den bedste overskrift.
Her er vores bud på 10 versioner af Super Bowl med en åbenlys hovedhistorie. Og vi lægger ud med tabernes Super Bowl:
Buffalo Bills – Minnesota Vikings
Tabernes Super Bowl
To mandskaber, der deler en fælles skæbne. De har begge spillet fire Super Bowls… og tabt dem alle fire. En anden reference de deler: De var begge kæmpe favoritter i den første de spillede, men tabet overraskende. Vikings til Chiefs i Super Bowl IV og Bills til Giants i Super Bowl XXV. En Super Bowl mellem Bills og Vikings ville med garanti bryde forbandelsen for den ene.
Green Bay Packers – Kansas City Chiefs
Rematch af Super Bowl I
Apropos Chiefs, så spillede holdet fra Kansas City med i den allerførste Super Bowl. Dengang hed finalen faktisk The AFL-NFL World Championship Game, og Packers fra NFL slog Chiefs fra AFL. De to ligaer blev siden lagt sammen til det NFL, vi kender i dag. Nu kan de to klubber mødes igen 55 år senere.
LA Chargers – LA Rams
Håneret i LA
Ja, det giver jo næsten sig selv. En Super Bowl forklædt som et lokalopgør mellem to hold, der endda deler stadion. Hvem skal have håneretten i Los Angeles? Kun en gang tidligere er hold fra samme stat mødtes, da 49ers og netop Chargers krydsede klinger i Super Bowl XXIX (og så tæller vi ikke Bills mod Giants med, for sidstenævnte spiller i New Jersey).
Læs også: Skovbrande flytter Rams’ playoffkamp
Denver Broncos – Washington Commanders
Elways revanche
Super Bowl XXI glemmer legendariske John Elway næppe nogensinde og det gør Doug Williams bestemt heller ikke. Sidstnævnte spillede den flotteste quarter i NFL-historien, hvor de daværende Redskins satte 35 point på tavlen, og han blev den første sorte quarterback til at vinde Super Bowl og blive kåret til Super Bowl MVP. Nu kan Broncos endelig få revanche, selvom modstanderen siden har skiftet navn til Commanders.
Houston Texans – Detroit Lions
Hvad er det der Super Bowl for noget?
Houston og Detroit har ikke meget til fælles, men én ting deler de dog: De har aldrig stået i en Super Bowl. Som de to eneste mandskaber i dette års felt af slutspilshold. For Texans er det måske meget naturligt, da de trods alt kun har spillet med i NFL siden 2002. Lions som hold er 94 år gamle og har været med fra første fløjt. De har ikke vundet et mesterskab siden 1957, og har ikke nået Super Bowl en eneste gang.
Næste side: Håneret i hovedstaden, en ultimativ løbe-dyst og rookie-battle








