To personer havde samme antal point, så der var hård kamp om ugepræmierne fra Philips og Danske Spil. Men vinderen har imponerende nok været bedst to uger i træk. Det var ellers en runde, der var præget af et par store overraskelser, og det gik også hårdt udover NFLming.

Nederlagene til Patriots, Cardinals og Panthers kom bag på de fleste og var med til at gøre runden svær i NFL Picks. Hele 94 procent satsede på Brissett og Patriots, der måtte forlade hjemmebanen på Gillette Stadium uden at score et eneste point. Det var ugens største favoritnederlag.

Den havde Nicolai Moldrup Kappel luret, og for anden gang i træk kan han kalde sig ugevinder. Det er virkelig imponerende bedrift. Han missede kun tre opgør, og det var nederlagene til Colts, Lions og Ravens. For anden uge i rap er der en førstepræmie på vej til ham fra Philips. Nicolai Moldrup Kappel fik 468 point, og det var det samme antal som Casper Bentsen på andenpladen. Godt gået af begge to. Der er en ugeførstepræmie på vej til Nicolai i form af det lækre Philips Hue lys, som du kan se mere til her:  http://www2.meethue.com/da-dk/productdetail/philips-hue-white-and-color-ambiance-starter-kit-a19. Casper Bentsen vinder 500 kroner til Danske Spil, og det samme gør resten af top 11.

I den samlede stilling er Nicolai Moldrup Kappel bedst med hele 974 point. Han har 38 point ned til Alexander Søby. De to har skilt sig ud og nummer tre har hele 95 point færre endnu. Sæsonen er dog ung, og der skal nok blive vendt op og ned flere gange undervejs i tabellen.

NFLming havde en runde på det jævne. Han fik 263 point og missede sine 100 point på nederlaget til Lions. Til gengæld ramte Elming plet på nederlaget til Patriots. Men det er langt fra ugens bedste i Gul klud. Det var Morten Kammersgaard, der fik hele 402 point i den vanskelige runde, og Elming ved godt, at der er et stykke op allerede nu.

– Ja ja ja, jeg skal lige i gang. Sæsonen er dog kun lige startet, og jeg skal lige spille mig varm. Men jeg skal passe på, at jeg ikke kommer for langt bagud fra start.