Gul Klud har sat sig for at skabe en introduktion til de fans, som synes, at NFL-kampene kan blive en smule uoverskuelige – og dermed skabe en smule mere indblik i sporten.
Derfor kommer der i ugerne op til draften en genudgivelse af NFL 101, hvor nogle af de grundlæggende aspekter af draften bliver dækket.

Draften er fyldt med seniors, juniors, redshirts og nogle enkelte sophomores. Men hvad betyder disse begreber? Hvad er en Junior i forhold til en Sophomore? Og kan man være Blueshirt eller Greenshirt? Læs med her.

Hvornår må man draftes?

Til at starte med, så lad os kigge på den mest grundlæggende regel for NFL draften:
For at kunne blive drafted til NFL skal man have afsluttet High School for mindst 3 år siden.

Det er altså ikke nødvendigt, at man har spillet college på noget som helst tidspunkt – I 2016 blev tyske Moritz Boehringer drafted som #180 af Minnesota Vikings. Han havde spillet hele sin karriere i Tyskland, og havde derfor ikke nogen erfaring fra det amerikanske collegesystem.

College er dog alligevel det bedste sted at spille, hvis man satser på en karriere i NFL. Det er her, at de bedste unge spillere er samlet, og det er her, at de skarpeste ikke-NFL trænere er trænere.
Det er altså det bedste sted at finpudse sine fysiske og taktiske evner og bringe sig selv i position til NFL, hvis man er et ungt og håbefuldt talent.

I forlængelse af de 3 år, som tidligere nævnt, er det vigtigt at forstå, hvornår en spiller skal tage stilling til draften og NFL. I de amerikanske colleges arbejder man ikke med ”putter”, som førsteårselever bliver kaldt på de danske gymnasier.
Man snakker heller ikke om 1. 2. 3. og 4. år på college.
I USA er man Freshman, når man starter på college. Året efter er man Sophomore, derefter Junior og på det fjerde og sidste år i college er man Senior.

Det er altså typisk Juniors og seniors, som tilmelder sig draften, da de opfylder reglen om at være 3 år væk fra afslutningen af high school.

Redshirt

Et stipendie i college football dækker typisk de 4 år, som det tager at gennemføre en uddannelse på college. Der findes dog en undtagelse til det 4-årige stipendie. Skulle man gå hen og få ødelagt en sæson på grund af skader, har man akademiske mangler eller noget helt tredje, kan man ”Redshirte” et år.

På den måde benytter man ikke et af de 4 år på stipendiet, men selvom man har spillet 2 års football er man teknisk en Junior, da man har gået på college i 3 år – En Redshirt-Junior er således en spiller, som har gået 3 år på college, men kun har brugt 2 år af sit stipendie.

I 2018 blev reglen lavet om, så man kan spille i op til 4 kampe, inden man vælger at redshirte et år. Der var flere eksempler på spillere, der mistede et helt års stipendie, fordi de deltog i sæsonens første kamp og blev skadet midtvejs i kampen. Disse tilfælde er NCAA kommet til livs med den nye regel.

Der bliver ikke kun valgt seniors

Langt størstedelen af de spillere, som til april bliver valgt i draften, vil være Seniors – elever, som har afsluttet deres collegeuddannelse og brugt deres fulde stipendie. Men de spillere, som bliver valgt som de første, vil højst højest sandsynligt være Juniors – altså spillere med et år tilbage af deres stipendie.

Grunden til, at det kan lade sig gøre, er, at man har mulighed for at tilmelde sig draften tidligt og dermed opgive en del af sit stipendie. På sit Junior-år i college opfylder man nemlig kriteriet om 3 år fra afsluttet highschool, hvilket berettiger spilleren til at tilmelde sig draften.

Her er et par eksempler på spillere, der har tilmeldt sig draften tidligt.

Følger du med i NFL, har du måske allerede lagt mærke til flere artikler på enten NFL.com eller Gulklud.dk, hvor ”X har tilmeldt sig draften”.
Disse historier handler om Juniors og Redshirt-Sophomores, som melder sig ud af skolen for at forfølge drømmen om en NFL karriere.

Men hvordan foregår det? Og hvad er argumentet for og imod?

Hvis en spiller ønsker at tilmelde sig til draften som junior eller redshirt sophomore, skal de gennemgå en undersøgelse foretaget af NFL Draft advisory board (NFLDAB). Her får spilleren en vurdering af en række general managers fra ligaen og talentspejdere, som fortæller spilleren, hvor han kan forvente at blive drafted. Dette giver spilleren indblik i, om og hvor han skal forvente at blive valgt, og hvor tæt han er på en stor kontrakt og de store NFL penge.

Siden 2015 har man vurderet om spilleren skulle forvente at ”blive valgt i første runde”, ”blive valgt i anden runde” eller ”ingen af de ovenstående”, som er en anbefaling til at blive i college.

Ud fra vurderingen skal spilleren så beslutte, om han ønsker at blive i college og tage et år mere, eller om han ønsker at melde sig til draften.

Melder han sig til draften, frasiger han sig samtidig resten af sit stipendium. Dette betyder, at skulle spilleren gå gennem hele draften uden at blive valgt (Hvilket var tilfældet for 36 studerende i 2014 og grunden til, at man grundlagde Advisory Boarded), mister han både sit stipendie og skal kæmpe om en kontrakt som en af de spillere, der underskriver en minimumskontrakt efter draftens afslutning.
Spillerne skal derfor overveje grundigt, om de ønsker at tilmelde sig draften.

Det er ikke kun spilleren, som bestemmer.

Der kan dog være flere interesser på spil, når spillerne skal beslutte, om de ønsker at tilmelde sig draften.
En spiller kan have interesse i at tilmelde sig draften, hvis han netop har overstået en god sæson. Ved at vende tilbage til college, kan han færdiggøre sin uddannelse, men han risikerer skader uden økonomisk forsikring, eller at en dårlig sæson skader hans draftværdi, hvilket ville give en mindre kontrakt i den efterfølgende draft.

Flere af spillerne kommer måske fra små kår, hvor udsigten til hurtige penge i NFL kan skabe et pres fra familie eller omgangskreds.

I sidste års draft var blandt andet Saquon Barkley, Sam Darnold og Denzel Ward enten juniors eller sophomores.

SKRIV ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her