New York Jets får endelig Zach Wilson på banen igen, når de på søndag skal spille mod Houston Texans.

Det er næsten af nød, at Jets udråber Zach Wilson som starter til næste kamp. Holdets to andre quarterbacks, Mike White og Joe Flacco, er nemlig røget på Covid-19-listen, efter at White er blevet smittet.

Wilson pådrog sig en knæskade i kampen mod New England Patriots i 7. spillerunde, og har siddet ude lige siden.

I kampen efter Wilsons skade viste Mike White sig som en åbenbaring mod Cincinnati Bengals, men han fik aldrig fulgt op på den flotte præstation.

Jets ligger i øjeblikket sidste i AFC og kun Detroit Lions er dårligere i ligaen.