Det har langt fra været et lykkeligt ægteskab mellem Kelechi Osemele og New York Jets, siden parterne skrev kontrakt i foråret. Nu er kontrakten revet i stumper – Jets har fritstillet Osemele.

Kelechi Osemele har lagt i åben krig med Jets – og særdeles holdets lægestab – i den seneste måned. Osemele overvejer nu at rejse sag mod Jets med anklager om, at lægestaben har misbrugt deres faglighed og opmuntret ham til at spille gennem en skulderskade.

Den 30-årige guard har konsulteret adskillige uafhængige læger, der alle har opfordret ham til at få sin skulder opereret. Osemele fik på den baggrund opereret sin skulder for et par dage siden, hvilket betyder, at han ikke kommer i spil for et andet hold i 2019.