Aaron Glenn er ny Head Coach hos Jets

0

Jets hyrer Aaron Glenn, der før var defensiv koordinator hos Detroit Lions.

I går florerede rygterne om, at Jets satsede på at lande Aaron Glenn som ny Head Coach. I dag er han ansat.

Glenn var tirsdag på besøg hos organisationen til sin anden samtale, som efter alt at dømme gik godt.

Adam Schefter melder, at Aaron Glenn er ny Head Coach hos New york Jets:

Hjem til Jets

Aaron Glenn er ikke ny i New York. I 1994 var han en 21-årig cornerback tilmeldt NFL-draften. Med det 12. valg i første runde blev Aaron Glenn valgt af New York Jets, hvor han spillede de første 8 af sine 15 sæsoner i NFL og kom i to Pro Bowls.

Det var også holdet i hvidt og grønt, der gav Glenn sit første job i trænerverdenen tilbage i 2012. Han var ansat som talentspejder i et enkelt år, inden han rykkede videre. Siden da har han været træner hos Browns, Saints og Lions, hvor han de sidste 4 år har ageret defensiv koordinator.

Færdig hos Lions

Selvom de i divisionsrunden blev sendt på ferie af Washington Commanders, har Lions-forsvaret, præsteret på højt niveau i år. På trods af mange skader har holdet fra Detroit tilladt den næstlaveste ’completion percentage’ og laveste ’quarterback rating’ i ligaen. Alt sammen med Aaron Glenn ved roret.

Aaron Glenn er den tredje træner, der forlader Lions i løbet af den sidste uge. Offensiv koordinator, Ben Johnson, er taget vestpå for at være den nye Head Coach hos Bears og defensiv linje-coach, Terrell Williams, er ny defensiv koordinator hos New England Patriots.

Aaron Glenns næste opgave

Glenn overtager et hold med en 5-12 record, men holdkortet ser spændende ud med en del talentfulde spillere i den rigtige alder.

En af Glenns største beslutninger er, hvorvidt Aaron Rodgers skal forblive på samme holdkort. Hvis Rodgers af den ene eller anden årsag ikke er quarterback hos Jets næste sæson, står Tyrod Taylor eller sidste års fjerde-runde valg Jordan Travis som næste i køen.

I den kommende draft har Jets det syvende valg, som kunne ske at blive brugt på en ny quarterback. Selv samme draft-valg mangler holdet en General Manager til at bestride.