Jason Pierre-Paul vil gøre ondt på sit tidligere hold, når han sammen med Tampa Bay Buccaneers møder New York Giants i næste spillerunde.

New York Giants afskibede denne sommer Jason Pierre-Paul til Tampa Bay Buccaneers, og i den kommende spillerunde skal Giants stå over for netop Pierre-Paul og Buccaneers.

Det er et opgør, forsvarsstjernen har glædet sig til, siden han skiftede. Det fortæller han til Bergen Record. Og han vil gøre ondt på sit tidligere hold.

– Ærligt talt har jeg haft kampen skrevet i kalenderen, siden jeg forlod holdet, så der er mange følelser, og jeg kommer, mand. Jeg vil gøre alt, lød det fra Jason Pierre-Paul.

Pierre-Pauls hævntørst skyldes måden, hvorpå han blev sendt videre. Han hørte ikke fra ejerne, men fik blot opkald fra general manager Dave Gettleman og et par spillere, fortæller han.

– Jeg spillede otte år for New York Giants, vandt en Super Bowl. Det var overgang at skifte, men at få et telefonopkald som det eneste – jeg ville ikke sige, jeg var såret, det var bare chokerende. Men det er en forretning, og vi er nødt til at gøre vores job, uanset hvilket hold du spiller for. Jeg er en fodboldspiller, jeg er en professionel, jeg skal gøre jobbet til det bedste af din evne, og det er, hvad jeg har gjort.

I denne sæson har Pierre-Paul hidtil bevist, at han stadig kan være en profil i NFL. Efter ni kampe har han otte sacks. Det er to færre end hele Giants’ hold tilsammen.