Giants rokerer rundt på den offensive linje inden torsdagskampen

0
New York Giants head coach Joe Judge reacts during the second half of an NFL football game against the Tampa Bay Buccaneers, Monday, Nov. 2, 2020, in East Rutherford, N.J. (AP Photo/Corey Sipkin)

New York Giants’ offensive linje får formentlig hænderne fulde mod Washington Football Team.

Skaderne er allerede begyndt at hobe sig op på New York Giants’ angreb. I skrivende stund er tight end Evan Engram og offensiv guard Shane Lemieux meldt ude af torsdagskampen, hvor Giants gæster Washington Football Team.

Læs mere: Optakt til torsdagskampen mellem Washington Football Team og New York Giants

Særligt Shane Lemieuxs fravær virker til at volde New York Giants problemer, eftersom holdet tog afsked med Kevin Zeitler i foråret.

Dertil ventes Giants at flytte Nick Gates fra sin vanlige center-position til Shane Lemieuxs plads som venstre guard. I stedet skal nytilkomne Billy Price starte som center.

Billy Price ankom til New York i slutningen af august, da Giants og Cincinnati Bengals slog en handel af, der byttede Price med defensive linjespiller B.J. Hill. Billy Price blev valgt i første runde af 2018-draften og har startet 19 kampe i tre sæsoner for Bengals.