
Patrick Chung har besluttet at hænge støvlerne på hylden.
Vi får ikke Patrick Chung at se på banen i NFL igen. Det står klart efter, at den 33-årige, nu tidligere safety fra New England Patriots har offentliggjort, at han trækker sig tilbage.
Patrick Chung kom aldrig i spil i 2020, da han tog imod tilbuddet om at sidde over som følge af COVID-19.
I løbet af sine 11 sæsoner for New England Patriots spillede Patrick Chung i 153 kampe, hvori han leverede 700 tacklinger, 4,5 sacks og 11 interceptions.
Således var Chung også en del af det succesfulde Patriots-dynasti i 10’erne, som vandt tre Super Bowl-titler i henholdsvis 2015, 2017 og 2019. På den baggrund blev Patrick Chung også udnævnt til ‘årtiets New England Patriots-hold’.








