Det var vigtigt for det nye regime New England Patriots at holde fast i en de mest eftertragtede spillere i dette års free agency, offensive guard Mike Onwenu.

Ifølge sportsstationen ESPN er parterne nu blevet enige, så Mike Onwenu forlænger opholdet i New England med tre år for hele 57 millioner dollars, eller 19 millioner dollars i snit pr. sæson.

Onwenu har gjort kometkarriere hos Patriots, efter han forholdsvis ukendt blev valgt i 6. runde af 2020-draften. Han har udviklet sig til en af NFL’s mest alsidige og holdbare offensive linjemænd, der sjældent er skadet.

Den 191 cm høje og 159 kg tunge spiller kan både agere guard og tackle og har i sine fire år i ligaen spillet 64 ud af 66 kampe i grundspillet, hvoraf 56 har været som starter.

Hans alsidighed understreges af, at han har startet 24 kampe som højre guard, 24 som højre tackle, fem som venstre guard og tre som tight end.

Skader og mangel på talent hos holdkammerater har ofte tvunget Patriots til at rykke rundt på Onwenu, og derfor spillede han tackle i store dele af både 2020, 2021 og 2023.

Onwenu’s rookie-kontrakt på fire år lød på blot 3,5 millioner dollars, men hans præstationer på banen har langt overgået den oprindelige kontrakt, hvilket understreges af, at han i 2022 tjente yderligere 813.000 dollars gennem NFL’s præstationsbaserede lønprogram – det fjerdehøjeste beløb for en spiller i ligaen det år.

Med den nye aftale får han både til et nyt hus og en ny bil og går næppe går sulten i seng foreløbig. Aftalen svarer alt i alt til små 400 millioner kr.