New England Patriots’ stjernen Rob Gronkowski er blevet sin ankelskade kvit i en sådan grad, at det forventes han er på banen i nattens kamp mod Indianapolis Colts

Når Patrots’ angreb i nat går på banen mod AFC-rivalerne Indianapolis Colts, bliver det højst sandsynligt med deres stjerne-tight end i startopstillingen. Selvom han kun har trænet delvist med hele ugen pga. en ankelskade, forventer holdet at Rob Gronkowski starter for Boston-holdet. Det rapporterer ESPN’s Adam Schefter.

Gronk + Edelman

Spiller Gronk som forventet, kommer Patriots fans til at se både Gronkowski og Julian Edelman på banen sammen for første gang siden 2016-sæsonen. Edelman har nemlig udstået sin fire kamps lange karantæne for at have benyttet præstationsfremmende midler. Sidste sæson tilbragte receiveren på skadeslisten grundet et overrevet korsbånd.