En æra er slut i New England, og søndag sendte Bill Belichick en sidste hilsen til Patriots fans, og han viste endda en smule humor også.

Den tidligere New England Patriots-træner Bill Belichick, der vandt seks Super Bowls med klubben, indrykkede i søndagens udgave af den lokale avis The Boston Globe en helsidesannonce et takkebrev til fans.

Takkebrevet kommer en lille måned efter Belichick og ejer Robert Kraft på en fælles pressekonference d. 11. januar fortalte, at efter 24 år var det slut – nu skiltes parterne.

På pressekonferencen blev Belichick flere gange grådkvalt, men især da da han takkede holdets fans. Søndag uddybede han sine følelser med brev, der begyndte med “Til Patriots fans overalt.”

Brevet og et billede af Belichick til en af klubbens seks Super Bowl-parader i Boston fyldte en helside og markerer afslutningen på den mest succesfulde periode i nogen træners historie i NFL.

Du får oversættelsen her, som slutter af med lidt humor og selvironi fra den legendariske træner:

“Til Patriots fans overalt.

Ingen steder i Amerika er professionelle sportsfans så passionerede som i New England, og i 24 år var jeg velsignet med at mærke jeres passion og kraft. The Patriots er det eneste NFL-hold, der repræsenterer seks stater, men i virkeligheden kender Patriots Nation ingen grænser.

I var ligeglade med vejret, kom til træningen i bagende hede og trodsede Foxboroughs koldeste, vådeste, snefyldte og blæsende dage. Jeres omsorgsfulde breve gav støtte, kritik og kreative forslag til nye plays. I fulgte med på tv, internettet og fra jeres sæder på stadion.

I rejste fra kyst til kyst og udenlands. Adskillige gange overtog I modstandernes stadion og var de sidste fans, der stod op. Vi elskede det! I gav jeres dyrebare tid, ressourcer og energi til vores hold. Vi satte pris på det!

Seks gange pakkede millioner af jer Boston med parader, der virkelig var et gensidigt udtryk for taknemmelighed og kærlighed. Billederne fra de dage er brændt i min hukommelse.

I har måske endda nydt min modesans og pressekonferencer, eller måske har I blot tolereret dem.

Jeg elskede at være træner her, og sammen oplevede vi nogle fantastiske øjeblikke. TAK ALLESAMMEN.

Med respekt og beundring,

Bill Belichick”