Det danske football folk skal lære at sige at ny navn: Anthony DiMarsio. Søllerød Gold Diggers har nemlig hentet den tidligere Jets receiver til Danmark.

Følger man national ligaen, så er navne som Desmond Cooper (tidligere Jaguars safety) og Robert Burton nok næppe gået ens næse forbi. Begge imports spillede nemlig begge med stor succes i Søllerød Gold Diggers sidste sæson. Nu kan de i Søllerød så melde ud, at de har fået tilføjet endnu en stærk og intelligent spiller af den flotteste karat til truppen. Det er nemlig receiveren Anthony Di Marsio, der tidligere har været udtaget til minicamp hos New York Jets.

I Søllerød virker de da også ganske tilfredse med signingen:

Vi vidste at vi efter signingen af Desmond Cooper i 2017, skulle fortsætte med at lede efter spillere på øverste hylde. Vores danske stamme af spillere er meget talentfuld, så vi var meget afklaret omkring, at vi ikke ville hente amerikansk forstærkning, blot for at gøre det. Hvis vi skulle have en amerikaner i truppen i 2018, skulle det være noget exceptionelt. I Anthony får vi ikke blot en fantastisk fodboldspiller, men også en person som kommer til at kunne bidrage positivt på tværs af alle hold i klubben. – Udtaler sportsdirektør Casper Reinhardt
(Kilde: sgdfootball.com)

Gold Diggers nåede Mermaid Bowl sidste år efter en flot sæson, hvor man dog måtte se sig slået af Copenhagen Towers i en kamp der endte 20-7 til Towers.

DiMarsico spillede primært receiver i college, hvor han inden hans tryouts hos Jets, kom fra William Paterson University, der er en rimelig lille skole, der spiller i Division III. I videoen nedenfor kan ses nogle af hans highlights fra universitetstiden. Det er spilleren med nr 12 du skal holde øje med.