MVP-termometret er uden en af de helt store forhåndsfavoritter 

0

Hver uge kan du her på Gul Klud se vores MVP-termometer, hvor du finder de varmeste kandidater i forhold til at hive prisen hjem som ligaens mest værdifulde spiller.

Josh Allen er efter en rædselskamp mod Houston Texans ikke længere med. Måske vender han tilbage for husk på, listens formål er ikke at gætte på, hvem der ender hvor i MVP-ræset. Det er et bud på, hvordan feltet ser ud lige nu.

Termometeret er inddelt i tre kategorier:
Brandvarm – Den eller de spillere, der for alvor slås om den eftertragtede MVP-titel.
Varm – Ligger lige udenfor toppen, men presser på.
Ulmende – De yderste mandater, som måske kan gøre sig gældende.

Jayden Daniels, QB, Washington Commanders

Den unge quarterback bliver ved med at imponere. Selvom han i sejren mod Browns ikke havde den bedste dag på kontoret og kun ramte på 14 ud af 25 kast – han har næsten haft det samme antal incompletions før, det var bare samlet set i de tre foregående kampe! Han kom alligevel godt tilbage mod Cleveland med 82 rushing yards og det længste touchdown pass i sin hidtil korte NFL-karriere. Det er altså godt gået af en rookie og det gør Daniels til ugens MVP-højdespringer. Washington er samtidig 4-1 for første gang siden 2008.

Lamar Jackson, QB, Baltimore Ravens

Lamar Jacksons modstander og quarterback-kollega Joe Burrow spillede faktisk også rigtig godt i kampen søndag. Den store forskel er bare, at Ravens vinder football-kampe, det gør Bengals ikke for tiden. Og så laver Lamar Jackson også brandvarme touchdowns som det her:  

 

Sam Darnold, QB, Minnesota Vikings

Sam Darnold er stadig varm efter, at Vikings tog til London, slog Jets og bankede det sidste søm i Robert Salehs cheftræner-kiste. Det var så mest forsvaret fra Minnesota, der var medvirkende til den sejr og Darnold ramte for første gang i sæsonen mere forbi en plet og var 14 ud af 31. Darnold formåede dog stadig at finde frem til receiverne på nogle ret afgørende tidspunkter, der blandt andet i sidste ende førte til det afgørende field goal.   

Patrick Mahomes, QB, Kansas City Chiefs

Mahomes fortsætter. Ikke med at sprudle individuelt, men med at føre holdet til sejr. Og det er også MVP-klasse og selvom han ikke stod for nogen touchdowns, så ramte han alligevel på 28 uf af sine 39 kast for 331 yards i sejren over Saints.

C.J. Strout, QB, Houston Texans

C.J. Strout førte Texans til sejr over Buffalo Bills. Og det var selvom en af ligaens bedste receivere Nico Collins måtte udgå skadet efter første quarter. Meldingerne om en relativ hurtig tilbagekomst er indtil videre gode for Collins og det er godt nyt både for Texans og for Strouts MVP-chancer.

Baker Mayfield, QB, Tampa Bay Buccaneers

Selvom Bucs tabte, så var Mayfield strålende torsdag nat. Han ramte på 19 ud af sine 24 kast for 180 yards, havde tre touchdows, ingen interceptions og samlet set en passer-rating på 137.5. Mayfield er også stadig med i toppen på listen over QB-rating for de første fem kampe.

Dak Prescott, QB, Dallas Cowboys (NY)

Ny mand på listen, men Prescott ligger i toppen hos mange bookmakere og nu begynder han også at vise det på banen. Prescott kastede således med 20 sekunder igen et game winning-touchdown mod Steelers søndag. 

Jared Goff, QB, Detroit Lions

”Når man rammer på 18 ud af 18 for 242 yards, kaster to touchdowns og også griber et touchdown, så skal man med på listen.” Sådan skrev vi sidste uge og i og med Lions sad over, så er Goff stadig med!

Kirk Cousins, QB, Atlanta Falcons (NY)

Han havde en sublim kamp mod Bucs, hvor han ramte på 42 kast ud af 58 for 509 yards og med fire touchdowns til følge. Det er sjette gang han gør det i en primetime-kamp og ligger nu side om side på den konto med Patrick Mahomes og Peyton Manning.

Joe Burrow, QB, Cincinnati Bengals (NY)

Lidt spøjst når Bengals er 1-4, men Burrow spiller godt. Mod Ravens ramte han på 30 ud af sine 39 kast og havde fem touchdowns! Han er også to’er på den samlede QB-rating-liste efter de først fem kampe.