Vikings og 49ers i overraskende handel

0

Minnesota Vikings fortsætter deres aggressive transfervindue med handel for running back Jordan Mason

Der har været travlt på kontorgangene hos Minnesota Vikings den seneste uges sid. Lørdag aften lavede klubben endnu en stor tilføjelse, da de hentede running back Jordan Mason hos San Francisco 49ers.

Ifølge kilder hos tv-stationen ESPN modtager 49ers et femte-runde valg i draften i år og et sjette-runde valg til næste år, mens Vikings får et 6. runde i år.

Mason har desuden lavet en ny kontrakt med Vikings, der giver ham 7 millioner dollars for to år, fuldt garanteret, der med diverse bonusser kan stige til hele 12 millioner dollars.

Styrkelse af Vikings’ backfield

Den 25-årige Mason tilføjer bredde og erfaring til Vikings’ backfield, hvor han kommer til at danne en stærk duo med starter Aaron Jones, som Vikings også beholdt har givet en ny kontrakt.

Jones underskrev i sidste uge en ny toårig aftale til 20 millioner dollars. Han havde 306 boldberøringer sidste år, heraf 255 løb, og var inde på hele 700 offensive plays, hvilket gjorde det til en prioritet for Vikings at finde en medspiller, der kunne dele arbejdsbyrden i bagkæden.

Mason trådte i karakter i 2024

Mason fik sit gennembrud sidste år, da han trådte ind som 49ers’ startende running back, mens Christian McCaffrey var ude med en akillesskade i starten af sæsonen. Han imponerede i sin nye rolle og var en af ligaens mest produktive spillere.

På blot seks kampe løb han 789 yards på 153 løb og scorede tre touchdowns. Hans sæson blev dog forkortet af en ankelskade, der holdt ham ude af de sidste fem kampe.

Mason kom oprindeligt til NFL som udrafted free agent fra Georgia Tech i 2022. Han kom på 49ers’ holdkort som special teams spiller, men viste hurtigt sit potentiale med et gennemsnit på 6 yards pr. løb i 2022 og 5,2 yards pr. forsøg i 2023.

Med Masons afgang har 49ers nu kun McCaffrey, Isaac Guerendo og Patrick Taylor Jr. tilbage på running back positionen, hvor både McCaffrey og Guerendo er i genoptræning efter knæskader.

En aggressiv offseason for Vikings

I løbet af blot syv dage har Vikings enten hentet eller beholdt 12 spillere i et forsøg på at forstærke det hold, der sluttede 2024-sæsonen med en overraskende 14-3 rekord, men røg ud i første runde af slutspillet.

Mason og Jones vil nyde godt af en stærkt forbedret og dyrere offensiv linje, der nu inkluderer center Ryan Kelly og højre guard Will Fries, som begge har underskrevet flerårige aftaler til en samlet værdi af 107 millioner dollars.