
Minnesota Vikings har skrevet en ny toårig kontrakt med Aaron Jones, som sikrer runningbacken 20 millioner dollar i alt. Den tidligere Packer-runningback fylder 31 år i år.
Vikings har taget en ny chance med den aldrende runningback og som har fået en ny toårig kontrakt. Dette holder Jones på holdet til og med 2026-sæsonen. Det skriver Adam Schefter på twitter.
Jones kom til Vikings i 2024 efter at have spillet syv sæsoner for ærkerivalerne fra Green Bay Packers, og Jones skuffede ikke i sin første sæson i lilla. Her løb Jones for 1.138 yards og fem touchdowns, mens han også var en faktor i kastespillet, hvor han greb 51 bolde for 408 yards.
Aaron Jones kontrakt kan indbringe ham op til 20 millioner dollar, og med 10 millioner årligt lægger han sig lige uden for topfem målt på dollar om året.