I de seneste 48 timer har Minnesota Vikings har lavet to store handler på den defensive side af bolden.

Bekymring i Vikings-lejren om en mulig strejke af den unge superstjerne Danielle Hunter, blev søndag gjort til glæde, da parterne blev enige om at ændre pass rusherens kontrakt, så han får en masse penge i hånden nu.

Det var forventet, at en mopset Hunter ville springe over holdets obligatoriske minicamp, men tirsdag troppede han op med et smil på læben, efter holdet havde omstruktureret hans kontrakt.

Han får ikke flere penge ud af den nye kontrakt, men han får 5,6 millioner dollars her og nu som en slags ekstra signing bonus, og så står han til en bonus på 18 millioner dollars, hvis han er på holdet til marts næste år.

Vikings henter Sheldon Richardson – igen.

Ikke alene fik Vikings en aftale med Hunter på palds, men de hentede samtidig Sheldon Richardson tilbage til klubben på en etårig aftale til en værdi af op til 4,35 millioner dollars.

Richardson er et tidligere første runde-valg, der har haft lidt svært ved at udløse sit fulde potentiale. Han blev valgt som nr. 13 af New York Jets i 2013 draften, og tilbragte sine fire første år med klubben. Siden har han været omkring Seattle Seahawks, Minnesota Vikings og de seneste to sæsoner Cleveland Browns, men vender altså nu tilbage til Vikings, hvor han skal indgå i rotation på den defensive linje, og især forventes at blive brugt i pass rush situationer.

Med Hunter-situationen løst og tilføjelsen af ​​Richardson har Vikings defensive linje pludselig fået tilføjet fire spillere, der ikke tog et eneste snap for klubben sidste år. Vikings har hentet Dalvin Tomlinson i free agency fra Giants, og hentede sidste år Michael Pierce hos Ravens, der dog valgt at sidde udenfor i 2020 pga. Corona.