Rick Spielman og Minnesota Vikings er ved at finde ud af de sidste detaljer i en flerårig kontraktforlængelse. Det beretter NFL Networks Tom Pelissero.

Først gav Minnesota Vikings en tre-årig kontraktforlængelse til cheftræner Mike Zimmer, og nu er turen kommer til klubbens general manager Rick Spielman.

NFL Networks Tom Pelissero, der også breakede kontraktnyheden om Mike Zimmer, skriver på Twitter, at Vikings og Spielman er enige om en kontraktforlængelse af flere års varighed.

Spielman har været general manager for klubben siden 2012, efter han fra 2006 havde været Vice President of Player Personnel.

Det er blot lidt over en uge siden, at Minnesota Vikings forlængede samarbejdet med Mike Zimmer, og nu er to af klubbens vigtigste brikker uden for banen altså sikret i flere år.